Forældre/barn (F/B)

Forældre/barn 

 

HUSK AT FORETAGE TO TILMELDINGER - TILMELD DIT BARN PÅ ET HOLD OG FIND DET VOKSENHOLD DER MACTHER (F.EKS. HOLD 100 + 100V) |


Har dit barn masser af energi og elsker at hoppe, løbe og trille? Så kan du roligt tilmelde dig og dit barn et forældre/barn hold i ROG. Sammen kan I gå på opdagelse i gymnastikkens store verden.


Grovmotorisk træning

Vores forældre/barn hold er for børn i alderen 1-5 år med fokus på udvikling af børnenes grovmotorik. Du deltager sammen med dit barn fra start til slut. Der vil være fokus på de mest basale grovmotoriske færdighedder: krybe, kravle, hoppe, trille og rulle. Vi træner det gennem leg og lette øvelser. Det er en sjov træning i et højt tempo sammen med andre glade børn og voksne.


Træningens opbygning
 

På alle hold er der fælles start og afslutning, samt leg og redskabsbaner. Vi starter altid med at sige pænt goddag til hinanden inden vi kaster os ud i en legende opvarmning med og uden redskaber. Vi bygger sammen forskellige redskabsopstillinger til børnene, så vi kan udfordre dem mest muligt motorisk. 


Faciliteter

Vi har fede springredskaber og rekvisitter til rådighed for alle vores forældre/barn hold. Store bløde måtter, oppustlige spingbaner, hula-hop ringe, ærteposer og massere af bløde skumredskaber står klar til brug på alle vores lokationer.


Forventninger til forældre
 

  • Da vi ønsker at både børn og voksne får rørt sig, er det altid en god ide at alle har sportstøj på
  • Træneren har brug for hjælp til at bygge redskabsbaner - tilbyd gerne din hjælp
  • Støt op om fællesskabet på holdet ved at deltage regelmæssigt til træning


Kontingentet inkluderer 

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen og en forenings t-shirt til barnet (IKKE til forældre og kun én pr. barn uanset tilmelding til flere hold). Kontingentet skal betales i 1 rate.

Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. enkelte aflysninger i kontingentprisen.


Ekstra udgifter

Der kan evt. komme yderligere udgifter til sociale arrangementer.


Tilmeld/Læs mere - (28)

Breddegymnastik (Bredde)

Breddegymnastik 


Har du masser af energi, mangler udfordringer eller er du bare vild med at slå vejrmøller og hoppe i trampolin? Så er breddegymnastik i ROG helt sikkert noget for dig. 


Gymnastisk grundtræning

Breddegymnastik er børn i alderen 5-15 år. Træningen vil tage afsæt i de gymnastiske grundelementer: Balance, kropsposition, rytme og koordination. Gymnasten vil lære de mest basale rytmiske bevægelser og begynderspring gennem leg og redskabsbaner. 


Udvikling i eget tempo

På vores børnehold får alle børn mulighed for at udvikle sig og udnytte deres potentiale - uanset niveau. Grundpillerne er tryghed, gymnastikglæde og udvikling.


Træningens opbygning

Træningen vil bestå af en fælles opvarmning til musik. Her vil der både være stafetter, lege, rytmiske bevægelser og motoriske udfordringer. Dernæst vil der være spring på redskabsbaner cirkulært og/eller i små grupper. Der øves små serier og springomgange som ender ud i en flot opvisning til ROG&rsquos forårsopvisning.


Faciliteter

Vi har mange fede springredskaber til rådighed for alle vores børnehold. Trampoliner, store måtter, oppustelige springbaner og bløde skumredskaber står klar til brug på alle vores lokationer.


Forventninger til forældre

  • Barnet har sportstøj på til træning
  • Der er medbragt drikkedunk (spisning foregår på andre tidspunkter)
  • Trænernes regler ifm. at overvære træningen respekteres
  • Støt op om fællesskabet på holdet ved at deltage regelmæssigt til træning


Kontingentet inkluderer

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen og en forenings t-shirt til gymnasten - kun én pr. gymnast, uanset tilmelding til flere hold.

Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. enkelte aflysninger i kontingentprisen.


Ekstra udgifter

Der kan evt. komme yderligere udgifter til sociale arrangementer.

Tilmeld/Læs mere - (17)

Opvisningsgymnastik (Opvisning)
Opvisningsgymnastik

 

Hvad er opvisningsgymnastik?

På performanceholdene træner vi både spring, rytme og bevægelse sammen med de øvelser, som giver gymnasterne nødvendig styrke og smidighed.
Hvis du kunne tænke dig at optræde foran et publikum, gerne vil springe og træne din krop, og samtidigt gerne vil være en del af et fedt socialt fællesskab, så er opvisningsgymnastik det perfekte valg for dig.
Der afprøves nye ting hver sæson, som vil blive implementeret i opvisningsprogrammet. Det betyder, at træningen er alsidig og både fokuserer på rytme, spring, teamwork og fællesskab med tid til at have det sjovt. 


Både socialt- og lærerigt

På performanceholdene vægter vi det sociale meget højt. Vi sikrer at alle kender hinanden, og at der laves aktiviteter i forskellige grupper. Yderligere arrangeres mindst én social aktivitet for hver performancehold hver sæson. Der arbejdes målrettet og seriøst til træningerne med den gymnastiske udvikling, og så hygges og fjolles der til de sociale arrangementer. 
 

Flotte opvisninger

Opvisninger er festlige og hyggelige at deltage til. Der vil være glade mennesker på tilskuerrækkerne som klapper af alle hold på opvisningsgulvet. En opvisning er ikke en konkurrence, og foregår derfor uden bedømmelse fra dommere. Der er mange forskellige opvisninger at deltage til både i haller og udendørs. Hvert hold viser et sammensat opvisningsprogram på ca. 15-20 minutter. Og hvis du er lidt nervøs for at stå på opvisningsgulvet, så skal vi nok hjælpe dig, så du lærer at holde af det.


Aldersinddeling i ROG

  • Aspirant Performance team 5-6 år (0. klasse)
  • Mikro performance team 6-9 år (1.-3. klasse)
  • Mini performance team 10-12 år (4.-6. klasse)
  • Junior performance team (6. klasse+)
  • DGI Storkøbenhavns Rephold (18+)


Forventninger til opvisningsgymnaster

Det sociale vægtes meget højt på performanceholdene. Du skal derfor have interesse i at engagere sig i dit hold og deltage til de sociale arrangementer. Du skal samtidig gå op i din sport, og have stor lyst til at udvikle dig til at blive en bedre gymnast.


Forældre til opvisningsgymnaster

Et performancehold er meget afhængige af forældres hjælp, når holdet er ude til opvisninger og arrangementer. Vi håber derfor, at forældre til opvisningsgymnasterne, vil give en hånd med, når der er brug for det.


Kontingentet inkluderer (for mini junior, junior og senior performance teams)

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen, en forenings t-shirt til gymnasten (kun én pr. gymnast, uanset tilmelding til flere hold) samt opvisningsdragt og håndredskaber. Kontingentet kan betales i enten 1 eller 4 rater.
 
Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. aflysninger i kontingentprisen.


Kontingentet inkluderer ikke (for micro, mini og junior performance teams)

Der kan komme yderligere udgifter til opvisninger samt sociale arrangementer herunder ekstratræninger og træningsweekender.

Tilmeld/Læs mere - (4)

TeamGym (TG)

TeamGym / spring- og rytmegymnastik
 

| DER ER PRØVETRÆNING FOR U11 MICROPIGE, U14 MINIPIGE OG JUNIORPIGE I UGE 33-35 |
| TILMELDING TIL PRØVETRÆNINGER  FINDER DU I HOLDOVERSIGTEN |
| TILMELDINGEN TIL ASPIRANTPIGE OG ALLE DRENGEHOLD ER ÅBEN FOR TILMELDING UDEN PRØVETRÆNING



TeamGym disciplinen

TeamGym er den mest populære gymnastikform i Danmark. Det er en spring-/ rytme konkurrence disciplin, hvor man stiller op i hold. Det er for både for børn, unge, voksne og begge køn.


 

Alsidig træning

Hvis du elsker at konkurrere sammen med andre, og er du både til rytme og spring, så er TeamGym gymnastikken det perfekte valg for dig. I TeamGym træner du det rytmiske og det kraftfulde. Det betyder, at træningen er alsidig og både fokuserer på koordination, rytme, springkraft, teamwork og teknik.


Tre-benet konkurrenceform

Der er tre discipliner i en TeamGym konkurrence. Holdet skal sammen: 
  • Lave en rytmisk serie til musik
  • Springe tre omgange på en lang fiberbane (fx araber-flik, kraftspring, osv.)
  • Springe tre omgange i en skrå mini-trampolin (fx salto, strakt salto med skruer, osv.


Faciliteter

Træningerne foregår primært i Rødovrehallen, hal 4, men enkelte hold træner også ude på skolerne i Rødovre. 
Ude på skolerne i Rødovre har vi gode redskaber til rådighed, som bl.a. airtracks, trampoliner, stor måtter og en masse skumredskaber. I Rødovrehallen hal 4, er der en stor hæve/sænkegrav med blød måtte, to stortrampoliner, en trampolinbane, skum-pomfrit grav og et rytmegulv til rådighed. Rytmetræningerne foregår i samme hal. 


Prøvetræning

Der vil være prøvetræning på de fleste af ROG´s TeamGym hold. Læs mere under det enkelte hold.
Gymnasterne placeres på de forskellige hold ud fra en helhedsvurdering, der bygger på udøverens nuværende gymnastiske niveau, undervisningsparathed samt udviklingspotentiale. Nye gymnaster er altid velkomne til prøvetræninger, hvor holdets trænere vurderer gymnasten ud fra ovenstående kriterier. Det er til en hver tid en træneropgave at afgøre, hvilket hold en gymnast passer bedst ind på, både ifbm. optagelse af nye gymnaster, men også løbende igennem sæsonen. Derfor hænder det, at gymnaster i løbet af en sæson omplaceres, da vi altid ønsker at opnå de bedste træningsmæssige betingelser for hver enkelt gymnast og hold.

Er du helt ny TeamGym-gymnast i ROG, bedes du kontakte administrationen, inden du tilmelder dig ét hold. Skriv til rog@rog.dk, så finder vi sammen det rigtige hold til dig.


Tilmelding

Alle gymnaster (såvel nuværende TeamGym gymnaster) skal tilmelde sig prøvetræningen, som er træning hele august. I løbet af prøveperioden vil gymnaster og forældre få besked om, hvilket hold de skal træne på resten af sæsonen.
Den 1. september 2025, er alle gymnaster blevet fordelt ud på hold. Instruktørerne henviser gymnasterne til de enkelte TeamGym hold og evt. breddehold, hvis gymnastens niveau passer bedre her.
Du skal efter prøvetræningen tilmelde dig det anviste hold for at kunne fortsætte med træningen i sæsonen 2025/2026.


Forventninger til konkurrencegymnaster

Som konkurrencegymnast i ROG stilles der krav til gymnasternes indstilling og motivation for at træne. Vi forventer, at gymnasten prioriterer træningerne højt - dvs. vælger træningerne til. Det forventes, at gymnasten kommer frisk til træning og med en lyst til at lære nyt og blive endnu bedre til de spring og momenter, der skal læres.


Forældre til konkurrencegymnaster

Som forældre til konkurrencegymnaster i ROG forventer vi, at I bakker jeres børn op i den daglige træning både i hallen og hjemme. Det forventes, at I støtter op om trænernes initiativer ifm. hjemmetræning, sociale arrangementer, stævner, m.m.


Tilmeld/Læs mere - (11)

Rytmisk Sportsgymnastik (RSG)

Rytmisk Sportgymnastik

 

Rytmisk gymnastik &ndash ynde og æstetik

Hører du til dem, der har en naturlig lyst til at bevæge dig yndefyldt til musik, er rytmisk gymnastik helt sikkert noget for dig. Rytmisk gymnastik er en dansepræget gymnastikform, som udøves til musik. Den hører til blandt de smukkeste gymnastikdiscipliner, og der lægges stor vægt på femininitet og elegance &ndash og så er den kun for piger. De rytmiske serier laves med og uden håndredskaber. Som håndredskab bruges sjippetov, tøndebånd, bold, køller og vimpel. 

 

Stor smidighed kombineret med styrke

Rytmisk sportsgymnastik tager sit udspring i ballettens verden, da serierne, som gymnasterne udfører, er meget feminine, yndefulde og bærer præg af diverse bevægelser og øvelser fra ballet. Kendetegnene ved en rytmisk sportsgymnast er derfor først og fremmest smidighed, elegance og balance.
Derudover skal gymnasten også være meget stærk både fysisk og motorisk - finmotorisk såvel som grovmotorisk. Dette skal gymnasten bruge i sin udøvelse af disciplinen, da der også indgår svære øvelser og spring, som kræver meget kropsstyrke såvel som en komplet kropsbevidsthed og kropskontrol.

 

Kontingentet inkluderer

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen og en forenings t-shirt til gymnasten (kun én pr. gymnast, uanset tilmelding til flere hold). Kontingentet kan betales i enten 1 eller 4 rater. Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. aflysninger i kontingentprisen.

 

Konkurrencekalender 

Er du gymnast på et af eliteholdene, forventes det, at du deltager til alle konkurrencer. Du kan finde konkurrencedatoer på GymDanmark.dk.
Eliteholdene er lukkede hold for udvalgte gymnaster. 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Parkour (P)

Parkour

 

Har du masser af energi, mangler udfordringer eller er du bare vild med seje parkour-tricks? Så er ét parkour hold i ROG helt sikkert noget for dig.

 

Motorisk grundtræning

Parkour er for både piger og drenge, begyndere og øvet. Vi øver de grundlæggende fysiske kompetencer som kravl, hop, hink, rul, løb og sving, og vi udfordrer og rykker vores grænser.

 

Fællesskab

Der lægges stor vægt på det sociale fælleskab - hvor vi respekterer og støtter hinanden. Alle får mulighed for at udvikle sig og udnytte deres potentiale - uanset startniveau. Grundpillerne på vores parkourhold er tryghed, fællesskab og udvikling. Der vil være fokus på god stemning og motiverende energi på tværs af niveauerne.

 

Træningens opbygning

Udøverne vil tilegne sig parkour-færdigheder gennem samarbejdsøvelser, lege og personlige udfordringer. Der vil være fokus på at træne grovmotorikken via legende brug af både inde- og uderum. Teknikken bag de mere avancerede parkourøvelser, vil blive introduceret i takt med den enkeltes udvikling.

 

Faciliteter

Vi har mange fede faciliteter til rådighed for alle vores parkourhold. Gymnastiksale med ribber, bomme, store måtter og diverse plintkasser står klar til brug på alle vores lokationer. Vi træner også udendørs på trapper, bænke, stativer, m.m.

 

Forventninger til forældre

  • Barnet har "løst" tøj på - til at bevæge sig i
  • Der er medbragt drikkedunk (spisning foregår på andre tidspunkter)
  • Trænernes regler ifm. at overvære træningen respekteres
  • Støt op om fællesskabet på holdet ved at deltage reglmæssigt til træning

 

Kontingentet inkluderer

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen og en forenings t-shirt til deltageren (kun én pr. deltager, uanset tilmelding til flere hold). 
Kontingentet kan betales i enten 1 eller 4 rater.
Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. enkelte aflysninger i kontingentprisen.

 

Ekstra udgifter

Der kan evt. komme yderligere udgifter til sociale arrangementer.

Tilmeld/Læs mere - (4)

Voksen (Voks)

Voksen


Vi har hold for voksne i ROG. Tilmeld dig på normal vis for at deltage. Læs mere i beskrivelserne under de enkelte hold. 

 

Kontingentet inkluderer

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen, en forenings t-shirt til deltageren (kun én pr. deltager, uanset tilmelding til flere hold) og et administrationsgebyr.
Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. aflysninger i kontingentprisen.

 

Ekstra udgifter

Der kan evt. komme yderligere udgifter til sociale arrangementer.

Tilmeld/Læs mere - (5)

Støttemedlem (støtt)

 

Bliv støttemedlem i ROG

Som støttemedlem i ROG støtter du vores forening, og du kommer gratis ind til vores forårsopvisning sammen med 1 barn under 15 år.

Tilmeld/Læs mere - (1)
Hold i dag

Instagram