ROG - RØDOVRE OG OMEGNS GYMNASTIKFORENING

Klip fra foreningens scrapbøger
Af Jan Kronsell

Den 24. oktober 1924 blev RØDOVRE OG OMEGNS GYMNASTIKFORE­NING (ROG) stiftet af mælke­manden Majus Andersen, så ROG har nu i godt 100 år været en del af idrætslivet i – Rødovre og omegn.

ROG gør sig gældende både på lokalt plan og på landsplan, med spændende opvisninger, samt danmarksmesterskaber og andre gode placeringer ved konkur­ren­cer. Også uden for Danmarks grænser er ROG godt med, og for tiden har ROG det nordiske me­sterskab i spring-rytmegymnastik for mix-hold, og holdet deltager desuden ved europamesterskaberne.

Foreningen har hver sæson motions- og kon­kur­renceidræt inden for rytmisk gymnastik, redskabsgymnastik, rytmisk sports gym­nastik, springgymnastik og spring-rytme­gymnastik. Derudover er der også masser af træning for voksne.

Foreningen stiftes
ROG blev altså stiftet i efteråret 1924. Foreningen var selvfølgelig ikke noget, der opstod lige ud af den blå luft. Forud var gået et stort arbejde med at undersøge interessen og finde interesserede. Drivkraften i dette arbejde var den i kommunen kendte mælkeformand, Majus Andersen. På grund af sit arbejde, kom han rundt i hele kommunen, og han benyttede sit kendskab til indbyggerne, til at undersøge deres interesse for at danne en gymnastikforening. Denne var stor, også i omegns­kommunerne, da der ikke fandtes nogen forening i hele lokalområdet, hvor man kunne dyrke gymnastik.

Den 24. oktober, blev der så holdt stiftende møde i gymnastiksalen på Rødovre Skole. På dette møde blev foreningen stiftet og de første vedtægter blev fastlagt. Desværre er jeg ikke i besiddelse at disse, så hvad der egentlig stod, skal jeg ikke kunne sige. Imidlertid ved vi, at foreningens første formand blev E. Schliemann. I begyndelsen var foreningen alene orienteret mod den såkaldt "folkelige" gymna­stik.

Foreningen vokser - og deles
I begyndelsen af 30'erne kom flere aktiviteter på foreningens program, således fx blandt andet håndbold og folkedans. Senere kom også terrænsport, badminton, at­letik og skydning på programmet. Og, som noget af det sidste, Idrætsgymnastik. I 1952 var foreningen blevet så stor, og uoverskuelig, at man blev enige om, at op­splitte den i en række foreninger. Den første afdeling, der blev udskilt, var hånd­bold. Ved en sammenlægning mellem ROG's Håndbold Afdeling og "Bold­klub­bens" do, dannedes Rødovre håndboldklub. Senere fulgte de andre afdelinger ef­ter.

Torsdag den 29. januar 1953 kunne man således læse følgende i avisen under overskriften "ROG bliver ren gymnastikklub": "Udskillelsen af Haandbold­afdelingen fra ROG er ikke noget isoleret Fænomen. Det ser nemlig ud til, at ROG vil opløse samtlige sine Afdelinger og kun bibeholde Gymnastiken."

At det ikke kun var internt i foreningen, man havde interesseret sig for emnet, men at det var noget, man i almindelighed interesserede sig for i Rødovre, frem­går senere af artiklen, hvor det nemlig hedder: "Udviklingen i Rødovre kræver ganske afgjort, at Klubberne bliver selvstændige. Haandboldspillerne tog det første skridt. Flere følger nu efter."

Siden da har ROG været en "ren" gymnastikforening, og selv om udviklingen in­den for gymnastikken har betydet, at mange flere aktiviteter er kommet til, har de dog alle kunnet samles under overskriften Gymnastik.

Fra scrapbogen
Lad os bladre lidt i foreningens scrapbog. Denne går kun tilbage til 1941, så hvad der skete før, ved vi ikke så meget om. Nogle af "klippene" kan virke meget inter­ne, men de stod faktisk i avisen, de fleste i Rødovre Avis/Rødovre Posten, men også den landsdækkende presse, har af og til haft ROG på programmet.

Scrapbogen er mest fyldig i krigsårene, og stopper omkring 1952, hvorefter den indledes igen i begyndelsen af 70'erne. Der vil derfor naturligvis være mange huller, men såfremt nogen ligger inde med avisudklip eller lignende fra de mel­lem­liggende år, er foreningen en glad modtager.

Mange af de første klip, der alle stammer fra besættelsesårene, bærer tydeligt præg heraf, både i indhold og ordvalg, og det er mere sociale og andre begiven­he­der, der præger udklippene, end resultater. Gymnastikken er slet ikke repræsen­te­ret blandt disse, men der er dog enkelte resultater fra foreningens andre afde­ling­er. I slutningen af 40'erne og begyndelsen af 50'erne dominerer specielt atletik re­sultaterne, men også håndboldafdelingen kom af og til i avisen.

April 1941
"Da een af 6 Mill. svenske har taget en Sportsprøve sidste Aar, og da vi her i By­en ikke skulde være ringere, venter vi at ca. 2000 Voksne vil melde sig som akti­ve Deltagere i vor Idrætsarbejde.

Det lyder nok som god Vittighed, men det er det ikke, du gode Dansker. Husk, vi har endnu Tænkefrihed her i Landet, og hvad 10 Mill. Svenskere og Finner mener er rigtigt, er sikkert ikke helt forkert i Danmark."

Maj 1941
"Chokolade vil blive Morgendrik i Borrevejle[1][1], men la' vær' og sige det til nogen, da den glade Giver er bange for at blive sat fast for Hamstring, men dog ikke me­re, end at han er begyndt at samle Forraad til 250 Deltagere til næste Aars Borre­vejletur."

Fra en beskrivelse af en opvisning af ROG's damemotionshold på Hendriksholm Skole 25 maj 1941 (der var i øvrigt fuldt hus, fsv. Angår tilskuere):

"Det var en fornøjelse at se, hvor smukt Damerne førte sig, og hvor udmærket hver klarede Øvelserne under deres raske, kvikke, men sikkert strænge lærerinde, Fru Ella Jensens Kommando. Det var tydeligt at se, at Øvelserne baade var lagt an paa at skabe Bevægelighed i Leddene, men ogsaa paa at skabe Rytme og Elastici­tet over Gangen, det, der netop klæder Husmoderen."

Marts 1942
R.O.G vandt Haandboldturneringen (indsæt billedet her).

I oprykningskampen mod Ollerup delingsførere vand R.O.G's damer med hele 2-1 og kvalificerede sig dermed til oprykning til den københavnske B-række.

September 1942

1. nummer af "Medlemsblad for Rødovre og Omegns gymnastikforening" udkom­mer i ikke mindre end 6000 eksemplarer.

August 1943
Kontingentet for en måned udgjorde 3 kr. for voksne, 2 kr. for unge under 18, og 1 kr. for børn under 15, men så kunne man også deltage i både gymnastik, hånd­bold og folkedans.

Det var også i september 1943, at FIR blev oprettet. Tre foreninger var med fra begyndelsen, heriblandt naturligvis R.O.G.

Oktober 1944
R.O.G holdt 20 års stiftelsesfest på Damhuskroen med optræden af af blandt an­dre Gunnar Lemvigh, Erica Voigt, Christian Arhof og Ib Schønberg.

Januar 1945
R.O.G etablerer en byggefond, der skal skaffe penge til bygning af en idrætshal i Rødovre. Målet var at nå 10.000 kr. inden udgangen af 1945. Midlerne var blandt andet afholdelse af fester, sportsarrangementer, og ikke mindst gaver. Således gav Sognerådsformand Gustav Jensen 10 kr. til fonden i april, Rødovre Boghandel en bog om idræt til en værdi af 20 kr., mens en anonym giver, donerede et nødkom­fur til en værdi af 65 kr. Desuden betalte medlemmer af ROG's Fødselsdags­forening et årligt kontingent på 1 kr. som gik til fonden. En fest i februar gav et overskud på 650 kr. Faktisk nåede man målet på de 10.000 kr. det første år, men senere gik det knap så stærkt. Da fonden blev nedlagt i slutningen af 80'erne efter at kommunen havde bygget Rødovrehallen, og man ikke længere fandt, at der var behov for selv at finansiere et byggeri, stod der "kun" omkring 70.000 på kontoen, så det var nok under alle omstændigheder blevet til en ret lille hal.

Juni 1946
R.O.G's atletikhold deltog i et stævne i Borrevejle, hvor man vandt holdkampen med 1862 point foran Taastrup, som opnåede 1751 point. ROG vandt desuden højdespring, længdespring, 100m løb, 1500 m løb og diskoskast.

Resultaterne ligner ikke meget det, der opnås i atletik i dag, men forholdene var også anderledes. Her er de bedste R.O.G resultater:

I diskoskast kunne man tilsyneladende vælge mellem diskos og håndgranat, (hvor­­dan man så sammenlignede?). I hvert fald står Aage Strange registreret for et håndgranatkast på 92,88 m i disciplinen diskos, og også Cai Thorp kastede hånd­granat. Dog kun knap 41 m.

De øvrige deltagere på 7 mands-holdet var Willy Als og Ingolf Jørgensen. Læg specielt mærke til Ragnvald Thunestvedt, han var en meget alsidig atletikmand.

November 1948
Ragnvald Thunestvedt (billede ind) blev foreningens (tilsyneladende) første dan­marksmester, da han vandt DM i kapgang. Thunestvedt var desuden på landshol­det i atletik. I maj 1949 blev han således nr. tre i 15 km kapgang i en tid på 1 time, 18 minutter. Det skal i øvrigt bemrækes, at aviserne dengang ikke var helt klar o­ver, hvad Thunestved egentlig hed til fornavn. Han blev kaldt både Ragnval, Ragn­wald, Rangwald, Regner, Ragner, Ragnar og Richard!

Januar 1949
Her kommer endelig det første gymnastikresultat, men ikke fra en konkurrence: "Ved et meget stort Gymnastikstævne med Deltagelse af Udenlandske Hold, der blev afholdt i Idrætshuset af 12 Damegymnastikhold, deltog et Hold fra ROG med Tove Andersen som Leder. Holdet klarede sin Debut fint, og hvis man klassifice­rede Holdene i tre Grupper, placerede Rødovre sig saa fint som midt mellem 2. og 3. Gruppe."

Det bedste danske hold, var ifølge en af de landsdækkende aviser et hold fra Køb­mandsskolens Gymnastikforening, under ledelse af Nina Velin (der i parentes be­mærket stadig er aktiv i pensionistgymnastikken og æresmedlem af DGF) om end, som avisen skrev: "der var for meget balletspjætteri i dem".

August 1949
Ragnvald Thunestvedt blev danmarksmester igen. Denne gang i den bedste tid, der var opnået i Danmark i 10 år, og kun 10 sekunder under vindertiden fra OL i 1948. Aviserne begyndte at tale om, at Thunestvedt måtte være kandidat til OL i 1952.

September 1949
ROG opnår to juniorsjællandsmesterskaber i Atletik, idet Bjørn Nielsen vandt bå­de 80 og 200 m løb. Også andre ROG'ere opnåede medaljer, fx Eyvind Bangstrup, som man tilsyneladende ikke havde ventet sig meget af. I hvert fald var avisen me­get overrasket over hans 2. plads i 10 løb i tiden 11,6 sekunder.

På generalforsamlingen blev der vedtaget en ændring i foreningens love, idet håndboldafdelingens dragt blev fastlagt som "Røde benklæder og hvid Trøje."

Oktober 1949
ROG holder 25 års jubilæumsfest. Foreningen var én af de tre største idrætsfor­e­ninger i Storkøbenhavn, noget der var blevet nået på grund af "den Aand og Tone, der raader indenfor R.O.G, hvad der også faar Medlemmer, Der for længst har lagt den aktive Idræt på hylden, til at følge og omfatte foreningen med Kærlighed og Interesse". 119 medlemmer deltog i Jubilæumsmiddagen på Damhuskroen. Ved festen blev Majus Andersen udnævnt til foreningens første æresmedlem.

Badmintonafdelingen tabte sin første kamp i 5. division til Politiet med 11-4, men kampene var meget tætte, og ROG kunne med lidt held have vundet flere af disse.

November 1949
Skytteafdelingen deltog i D.S.S's stævne, som man vandt for anden gang i træk. Scrapbogen omtaler ikke den første sejr, men den må altså have ligget året før.

Marts 1950
På generalforsamlingen kunne det konstateres, at foreningen havde over 1.000 medlemmer.

November 1951
Rødovre Boldklubs Håndbolddamer og ROG's ditto spillede 3-3 i den københavn­ske A-række. ROG var nedrykker fra mesterrækken året før, hvor det var gået knap så godt. Faktisk havde holdet haft problemer med overhovedet at få point. Kort efter denne kamp, nemlig i december 1952, begyndte de første artikler at dukke op i lokalpressen, hvor man opfordrede til en sammenlægning af de to klub­bers håndboldafdelinger.

Faktisk havde der allerede flere gange været forsøgt at slå idrætsaktiviteterne i Rød­ovre sammen. Fx i begyndelsen af 30'erne, da ROG og RIC var de eneste sports­foreninger i Rødovre. Dengang strandede sammenlægningen på et spørgs­mål om den nye forenings navn. Nogle af ROG'erne mente at ROG skulle være navnet, for denne forening havde en fane, det havde RIC ikke. (NB! ROG har sta­dig den pågældende fane). På den anden side hævdede nogle af RIC'erne, at nav­net skulle være RIC, fordi denne forening havde et medlemsblad, det havde ROG ikke! Da man ikke kunne nå til enighed om navnet, strandede forhandlingerne om sammenlægningen. Også senere blev der gjort forsøg på sammenlægninger, men kort efter denne debat (altså i 1952), gik man altså den modsatte vej, og udskilte foreningens mange aktiviteter i selvstændige foreninger. I februar blev der holdt ekstraordinær generalforsamling i ROG om håndboldafdelingens udskillelse fra foreningen, og kort efter udskiltes også de øvrige afdelinger.

Juli 1952
Ragnvald Thunestved blev udtaget til at repræsentere Danmark I 10 km kapgang ved OL i Helsingfors. Det gik dog ikke specielt godt. Kun en 9. plads i indledende heat, blev det til, og efter OL besluttede Thunestved at opgive kapgangen, og i ste­det for koncentrere sig om 1500 m løb. Ragnvald, der døde i 1980, vandt DM fem år i træk fra 1948 til 1952, og at han ikke helt lagde kapgangen på hylden ef­ter OL, ses af, at han faktisk også vandt DM i 1954 og 1956.

Her slutter den første scrapbog. Det sidste udklip er vedrørende indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling i februar 1953. Næste bind af scrapbogen begynder omkring 1970, så lige som de første 17 år af foreningens historie fra 1924 til 1940, henligger de næste 17 år i uvidenhedens mørke (min uvidenheds i det mindste). Hvis nogen kan huske, hvad der skete i disse 17 år, hører jeg gerne fra dem. Måske kan vi bruge det når vi holder 100 års jubilæum i 2024.

Handlede udklippene i de første år mere om foreningens sociale aktiviteter, end om resultater, er det modsatte tilfældet i 70'erne og 80'erne. Her er det klart resul­ta­terne, der dominerer. 70'erne var idrætsgymnastikkens årti i ROG, og det bærer det følgende nødvendigvis præg af.

1970'erne
ROG vinder sit første holdmesterskab i mandlig idrætsgymnastik. I de foregående fire år, havde Viborg været den sikre mester, men i 1971, var det altså ROG, der satte sig på mesterskabet efter en spændende konkurrence, der først blev afgjort, da Viborg og ROG mødtes i sidste runde. Holdet bestod af Jes Wulff Hansen, Klaus Danø, Leif Vangdrup, Keld Nielsen, Birger Skov og Kurt Trangbæk. Kurt var kommet til ROG fra Viborg, og havde sin kone Else med, og Else var én af de to danske kandidater til at repræsentereDanmark ved OL i 1972. Else havde alle­rede repræsenteret Danmark ved OL i Mexico i 1968, men dengang stillede hun op for Viborg. Else havde godt nok trænet i ROG siden 1966 (og var dermed den 2. ROG'er der var med ved et OL), men officielt skiftede hun først til ROG efter OL.

ROG genvandt i 1972 sit DM hos herrerne. Det var igen Viborg, der måtte nøjes med sølv, men denne gang var afgørelsen så tæt, at der måtte en omkamp mellem ROG, Viborg og Hermes til, før det var afgjort. Holdet var næsten det samme som året før, bortset fra at Peter Velin havde afløst Jes Wulff Hansen.

Else Trangbæk nåede ikke at kvalificere sig til OL, og valgte at stoppe med top­gym­nastik, men vi har heldigvis haft glæde af Else i mange år i ROG, dels som træ­ner, dels som formand, foredragsholder og meget andet. Else var også i 1972 ble­vet mor (til Mette), som allerede som 10 uger gammel var med mor i gymna­stiksalen, når hun trænede.

I 1974 og 1975 blev det igen til DM til Rødovres herrer. I 1974 besatte ROG gym­naster oven i købet 5 af de seks første pladser individuelt. Og så må det hus­kes, at dengang trænede gymnasterne i gymnastiksalen på Nyager Skole. Selve konkurrencerne foregik i Sportshallen, og til den afgørende kamp var der over 400 tilskuere.

Nye gymnaster var kommet til, og også på damesiden begyndte nye navne at duk­ke op. Mange af disse piger og drenge blev siden velkendte navne inden for kvin­delig og mandlig idrætsgymnastik, og mange vandt mesterskaber og nåede lands­holdsstatus.

Eva Wulff Hansen blev således nummer 4 ved KM i 1973. Eva blev senere én af de mest vindende kvindelige gymnaster ROG nogensinde har haft. Også den kun 12 årige Maj-britt Christensen klarede sig godt ved dette mesterskab. Hun deltog ik­ke i den samlede konkurrence, men der var mulighed for at tilmelde sig en­kelt­discipliner, og Maj-britt blev nummer tre i spring over hest, kun slået af to lands­holdsgymnaster fra Gladsakse.

I 1975 var ROG simpelthen dominerende indenfor ungdomsgymnastikken, ikke mindst i København. Kim Mikkelsen vandt hos drengene, mens Steffen Meyer vandt herrejuniorrækken. Maj-britt Christensen på 12 år vandt pigernes junior­ræk­­ke, mens lillesøster Helle på 8 tog sig af rækken for piger op til 14 år. Des­uden blev en række andre ROG gymnaster godt placeret.

Maj-britt opnåede i øvrigt som 14 årig at komme til at repræsentere Danmark ved NM sammen med Eva. I følge Maj-britts eget udsagn gik det knap så godt ved det­te mesterskab, men så vidt jeg har forstået, var Maj-britts "trøstpræmie" den e­neste præmie Danmark overhovedet fik ved dette mesterskab. Åh ja, og for de, der ikke skulle vide det, har vi stadig glæde af Maj-britt i foreningen. Hun er i mel­lemtiden blevet gift og har fået børn, og har været træner i foreningen i mange år, og hun træner i år Ryggymnastik. Hendes datter Camilla, der selv var en dyg­tig gymnast, er nu træner i Hip-Hop.

1976 er mest kendt for den ballade, der opstod, da 6 ROG gymnaster inviterede en række af landets bedste herregymnaster til et alternativt stævne, samme dag som der blev afviklet individuelt DM. Kun fire gymnaster deltog i det officielle me­ster­skab, mens resten var med hos ROG. Sagen førte til at de 6 ROG gymnaster af forbundet blev udelukket fra gymnastik i et år. Senere bortfaldt karantænen dog igen, efter at gymnasterne - og en række ledere - havde protesteret.

I slutningen af 70'erne var det mest de individuelle præstationer, der dominerede. Træningsforholdene i Rødovre var ikke nær som gode som i vore konkurrerende klubber, men alligevel opnåede mange ROG'ere dog virkeligt gode resultater.

I 1977 kom Rytmisk Sportsgymnastik på foreningens program, og også her opnå­e­de man efterhånden gode resultater. Holdet deltog i 1. division, og også individu­elt opnåede man pæne resultater. Blandt foreningens RSG gymnaster kan blandt andet nævnes Jill Garde, Jette blixt, Jette Fussing og Gitte Larsen. Alle navne vi stadig kan nikke genkendende til, nu som trænere for diverse hold.

80'erne
I firserne blev det ikke til holdmesterskaber, men medaljer blev det da til, således fx en bronzemedalje i 1983. Nu var det andre navne end 10 år tidligere, nemlig mange af de drengegymnaster, der havde gjort sig bemærket op gennem 70’erne. Gymnaster som Steffen Meyer, John Smith, René Olsen, Henrik Mains kan næv­nes fra dengang.

Hos pigerne/kvinderne falder Anne Mette Vagtborg i øjnene. Hun var vel nok ROG's bedste kort på kvindesiden i den periode, mens også Hanne Smith gjorde det godt, og nye navne begyndte kigge frem, fx Joy Thorsted, og Mette Trang­bæk, ligesom Morten List var ved slå igennem hos herrerne.

I 1989 blev det til det sidste danske seniormesterskab hos herrerne. Morten List vandt det individuelle mesterskab foran Jens Hansen, også fra ROG. Hos damerne blev det til en sølvmedalje ved Susanne Olsen, som var kommet til ROG fra Kolding, og som allerede i 1985 havde vundet DM. Susanne har senere vundet danske titler i Spring­Rytme og aerobic, og hun er fortsat aktiv gymnast i forening­en.

I 1990 forlod herre- og drengegymnasterne ROG. De fleste skiftede til Gefion, som havde langt bedre træningsbetingelser og -faciliteter. En række af de kvinde­lige gymnaster valgte at stoppe på grund af alder, og siden er det mest på pige- og juniorsiden ROG har gjort sig bemærket inden for idrætsgymnastikken. Her er det til gengæld også gået fint, med mange mesterskaber og andre medaljer til følge. På seniorsiden har det dog knebet lidt, indtil Lithal Cohen i år vandt DM for seni­o­r­er. Lithal er kommet til ROG fra netop Gefion.

90'erne
Var 70'erne idrætsgymnastikkens årti, har 90'erne været spring-rytmegymnastik­kens.

I 1990 tog Mette Trangbæk initiativet til at oprette et Spring-rytmehold i ROG. Met­te kontaktede en række tidligere idrætsgymnaster, både fra ROG og fra andre foreninger, og meget hurtigt kom holdet op at stå. På grund af gymnasternes bag­grund fik holdet dispensation til at starte i spring-rytmegymnastikkens 2. division, som blev vundet helt suverænt. Allerede det andet år blev det til det første DM, og inden da, havde holdet været med til NM, hvor det blev til en 5. plads. Siden blev det til flere mesterskaber og mange andre medaljer, og holdet opnåede også at bli­ve nummer 4 ved EM, første gang de deltog i dette mesterskab. Også dette hold har i årenes løb talt mange kendte navne, men da jeg ikke kan huske dem alle, vil jeg hellere undlade at nævne nogen.

Efter nogle år gik holdet i opløsning. En række af gymnasterne følte, at de var ble­vet for gamle, og andre holdt op af andre årsager. De tilbageværende skiftede så til mix-rækken sammen med nogle dygtige herrer, og ROG's mixhold har vel siden starten været Danmarks absolut bedste, og er det fortsat.

ROG er altså "still going strong", og jeg håber at foreningen fortsat kan give an­led­ning til mange positive overskrifter i aviserne i de kommende mange år.

ROG’s formålsparagraf handler om både bredde og elite.
Formålsparagraffen er formuleret som følger: ”At alle skal have mulighed for at dyrke gymnastik på et plan, der imødekommer den enkeltes evner og behov”. Og det er så det overordne­de mål for bestyrelsens og trænernes arbejde.

Rødovre og Omegns Gymnastikforening (ROG) har hjemsted i Rødovre vest for København. Foreningen er den næst ældste idrætsforening i Rødovre kommune og har i mere end 89 år været en del af idrætslivet i kommunen og dens omegn. ROG er med sine ca.700 medlemmer en af de største en-strengede foreninger i kommunen.

Motto:
Foreningens motto er: ROG, foreningen hvor bredden og eliten mødes.

Historie:
ROG blev stiftet den 24. oktober 1924 på initiativ af Majus Andersen. Da der ikke var gymnastikforeninger i de omkringliggende landsbyer, Brønshøj, Husum og Vanløse, fik foreningen det lidt besværlige navn. Foreningens formål var at give medlemmer mulighed for at dyrke den såkaldt "folkelige gymnastik".

I løbet af 1930'erne kom flere idrætsgrene til, i første omgang håndbold og folkedans. Senere blev aktiviteterne udvidet med terrænsport, badminton, atletik og skydning. Som noget af de sidste kom også Redskabsgymnastik på programmet.

Under besættelsen fra 1940 til 1945 blev kulturelle arrangementer en del af foreningens dagligdag. Navne som Gunnar Lemvigh, Ib Schønberg, Christian Arhoff og Erika Voigt optrådte ved foreningens arrangementer på Damhuskroen.

I 1952 var foreningen blevet så stor, at det blev besluttet at opsplitte den i en række mindre foreninger. Håndbold var den første idrætsgren, der blev skilt ud. Foreningens håndbolddafdeling blev slået sammen med Rødovre Boldklubs håndboldafdeling, og derved opstod Rødovre Håndboldklub. Senere blev de andre afdelinger også skilt ud som selvstændige foreninger og i dag har ROG "kun" gymnastik på programmet.

Til gengæld er der mulighed for at dyrke næsten alle gymnastikkens variationer, fra dame- og herre motionsgymnastik, over aerobic, callanetics, og pilates, til børnegymnastik med og uden redskaber. Også konkurrencegymnastik inden for Grandprix, Spring-Rytme og Idrætsgymnastik er på programmet

Resultater:

I foreningens tidligere år, var det ikke konkurrenceidrætten, der var i højsædet, men klubbens håndboldhold for både herrer og damer stillede dog op i de københavnske serier. Målscoren var dog en noget anden end man ser i dag. Således kvalificerede ROG's damer sig i 1942 til oprykning til den københavnske B-række ved at besejre Ollerup Delingsførere med 2 – 1.

Atletik:
I slutningen af 40'erne og begyndelsen af 50'erne var det primært inden for i atletik at foreningen gjorde sig gældende. Ragnvald Thunestvedt blev foreningens første danske mester, da han i 1948 vandt 15 km kapgang. Udover kapgang, var Thunestvedt også på landsholdet i atletik. Thunestvedt vandt flere DM'er, (1949, 1950, 1951, 1952, 1954 og 1956) og i 1952 repræsenterede han Danmark ved OL i Helsingfors.

Idrætsgymnastik:
I 70'erne og 80'erne var det indenfor idrætsgymnastikken at foreningen mest gjorde sig gældende. Med navne som Jes Wulff Hansen, Klaus Danø, Leif Vangdrup, Keld Nielsen, Birger Skov, Peter Velin og ikke mindst Kurt Trangbæk og senere blandt andre Henrik Mains, Steffen Meyer, John Smith og Rene Olsen, vandt holdet adskillige danske mesterskaber, både for hold og individuelt. Det seneste individuelle DM hos herrerne blev vundet af Morten List i 1989.

Også damerne var godt med, ikke mindst på den individuelle side. Else Trangbæk, Eva Wulff Hansen, Majbritt Christensen, Anne Mette Vagtborg, Mette Trangbæk, Joy Thorsted, Susanne Olesen, Malene Josty og Lithal Cohen er blandt de navne, der har været med til at sikre ROG mesterskaber hos kvinderne.

Spring-rytme gymnastik:
Siden 1990 har det været i Spring-rytme gymnastik, at ROG har hentet flest resultater. I første omgang, var der kvinderne, der var dominerende med flere danske mesterskaber og gode placeringer ved Nordiske mesterskaber og Europamesterskaber. I de seneste 10 år har det været mix-holdet (mænd og kvinder), der har taget de fleste medaljer. 9 danske mesterskaber, et par nordiske og tre europæiske mesterskaber er det blevet til. I 2006, måtte klubben dog nøjes med sølv ved DM og bronze ved EM efter en meget spændende konkurrence, hvor tre hold endte med samme pointtal.

I 2005 vandt ROG's kvinder det første mesterskab siden midten af 1990'erne.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi