Opvisningsgymnastik

Info
Opvisningsgymnastik

 

Hvad er opvisningsgymnastik?

På performanceholdene træner vi både spring, rytme og bevægelse sammen med de øvelser, som giver gymnasterne nødvendig styrke og smidighed.
Hvis du kunne tænke dig at optræde foran et publikum, gerne vil springe og træne din krop, og samtidigt gerne vil være en del af et fedt socialt fællesskab, så er opvisningsgymnastik det perfekte valg for dig.
Der afprøves nye ting hver sæson, som vil blive implementeret i opvisningsprogrammet. Det betyder, at træningen er alsidig og både fokuserer på rytme, spring, teamwork og fællesskab med tid til at have det sjovt. 


Både socialt- og lærerigt

På performanceholdene vægter vi det sociale meget højt. Vi sikrer at alle kender hinanden, og at der laves aktiviteter i forskellige grupper. Yderligere arrangeres mindst én social aktivitet for hver performancehold hver sæson. Der arbejdes målrettet og seriøst til træningerne med den gymnastiske udvikling, og så hygges og fjolles der til de sociale arrangementer. 
 

Flotte opvisninger

Opvisninger er festlige og hyggelige at deltage til. Der vil være glade mennesker på tilskuerrækkerne som klapper af alle hold på opvisningsgulvet. En opvisning er ikke en konkurrence, og foregår derfor uden bedømmelse fra dommere. Der er mange forskellige opvisninger at deltage til både i haller og udendørs. Hvert hold viser et sammensat opvisningsprogram på ca. 15-20 minutter. Og hvis du er lidt nervøs for at stå på opvisningsgulvet, så skal vi nok hjælpe dig, så du lærer at holde af det.


Aldersinddeling i ROG

  • Aspirant Performance team 5-6 år (0. klasse)
  • Mikro performance team 6-9 år (1.-3. klasse)
  • Mini performance team 10-12 år (4.-6. klasse)
  • Junior performance team (6. klasse+)
  • DGI Storkøbenhavns Rephold (18+)


Forventninger til opvisningsgymnaster

Det sociale vægtes meget højt på performanceholdene. Du skal derfor have interesse i at engagere sig i dit hold og deltage til de sociale arrangementer. Du skal samtidig gå op i din sport, og have stor lyst til at udvikle dig til at blive en bedre gymnast.


Forældre til opvisningsgymnaster

Et performancehold er meget afhængige af forældres hjælp, når holdet er ude til opvisninger og arrangementer. Vi håber derfor, at forældre til opvisningsgymnasterne, vil give en hånd med, når der er brug for det.


Kontingentet inkluderer (for mini junior, junior og senior performance teams)

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen, en forenings t-shirt til gymnasten (kun én pr. gymnast, uanset tilmelding til flere hold) samt opvisningsdragt og håndredskaber. Kontingentet kan betales i enten 1 eller 4 rater.
 
Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. aflysninger i kontingentprisen.


Kontingentet inkluderer ikke (for micro, mini og junior performance teams)

Der kan komme yderligere udgifter til opvisninger samt sociale arrangementer herunder ekstratræninger og træningsweekender.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Performance 30+304
Onsdag Tid: 19:30 - 21:00
Sted: Valhøj Skole, Pigesalen
Trænere: Jane Mogensen / Maria Klitholm Willumsen /

Målgruppe 

Holdet er for kvinder og mænd, der måske har dyrket gymnastik, dans eller cheerleading før i tiden, men ikke længere er aktiv, og gerne vil starte igen. Men også for de mænd og kvinder der blot har lyst til at have det sjovt, bliver stærkere samtidig med at de skaber gode relationer og har det hammer sjovt. Måske har du selv børn der går til Gymnastik, dans eller lignende, og har længe gerne ville have en forståelse for hvad det kræver, at lave det dit barn gør - Så er dette hold noget for dig! 

Der er ingen minimumskrav for hvad du skal - vi forventer kun at du kommer med godt mod til træning og mod på at prøve nye ting - Alle kan derfor deltage. 


Holdbeskrivelse

Vi vil sammen skabe de bedste rammer for, at vi er klar til forårets opvisning(er). Vi vil på holdet lave serier med og uden et redskab og øve spring som kan komme med i vores opvisning. Ingen bliver tvunget til noget, men vi håber at alle har mod på at kaste sig ud i det vi laver, og prøve. Kan du ikke slå en kolbøtte eller stå på hænder, så er du stadig mere end velkommen - for vi starter alle et sted. 
Vi sørger for at træne både styrke, puls og smidighed så vi har de bedste forudsætninger for at lave en god opvisning. 

Men vigtigst af alt, så skal vi have det sjovt, og de sociale relationer er i højsædet, både til og udenfor træningen. Så er du ny i kommunen, er dette hold også en god måde at skabe relationer på tværs af køn og alder. 

Dragter og redskaber er ikke inkl. i kontingentprisen. 

Holdnummer: 304
Periode: 02.09.2026 - 28.04.2027
Pris: 1.400,00 kr. kr.
Tilmeld

Mikro performance team 7-9 år (2.-3. klasse)301
Mandag Tid: 16:00 - 17:30
Sted: Rødovrehallen, Hal 3
Trænere: Camilla Hofman Hansen / Liva Wiil Tranberg /
Ansvarlig træner: Sally Troensegaard Pleman /

Målgruppe: Mikro Performance team er for piger mellem 6-9 år (1. - 3. klasse), som elsker at lave både spring og rytme. Du skal synes, at det kunne være sjovt at vise andre, hvad du har lært ved at lave en opvisning med en flot opvisningsdragt på. Hvis du yderligere synes det er fedt, at være en del af et socialt fællesskab, så er Mikro Performance team det helt perfekte valg for dig.

Træningsfokus: 

Vi træner både spring, rytme og bevægelse sammen med de øvelser, som giver gymnasterne den nødvendige styrke, spændstighed og styrke. Der arbejdes hver sæson med et nyt opvisningsprogram, der indeholder både rytme sekvenser og spring. Det er vigtigt at pigerne oplever, at det er sjovt at gå til gymnastik. At vi har mulighed for at lege og styrke god gymnastikkultur ind i træningen.

Vi forventer at deltage i følgende arrangementer i løbet af sæsonen:

- ROGs forårsopvisning
- DGIs forårsopvisning
- Gymnasternes dag

Opvisningsdragt og håndredskab er ikke inkluderet i prisen. Der kan komme en merudgift til fælles Performance sweat.


Holdnummer: 301
Periode: 31.08.2026 - 26.04.2027
Rater: 4
Ratepris: 800,00 kr. ( Engangsbeløb 3.100,00 kr. )
Tilmeld

Mini performance team 10-12 år (4.-6. klasse)302
Mandag Tid: 17:15 - 19:00
Sted: Rødovrehallen, Hal 3
Torsdag Tid: 17:00 - 18:30
Sted: Rødovre Skole, Ny hal
Trænere: Bianca Victoria Løvendorf Vedsted / Emilie Ludvigsen / Jane Mogensen / Nora Marouf / Stine Grangaard /

Målgruppe: Mini Performance team er for dig, som er mellem 10-12 år, som gerne vil udvikle dig gymnastisk, have det sjovt med dine venner og lave fede opvisninger. Du skal synes, at det er sjovt at lave både spring, rytme, akrobatik og dans. Derudover skal du også synes, at det er fedt at lave mange opvisninger, og være motiveret for at lære nyt. 


Vi ser gerne, at du enten tidligere har gået til gymnastik og som minimum kan lave vejrmølle. 

Er du ny i gymnastikverden, skal du være klar på og have lyst til nye udfordringer.  


Træningsfokus: 

Træningen er delt op i to ugentlige træninger. Om mandagen træner vi i Rødovrehallens hal 3 og om torsdagen træner vi i hallen på Rødovre Skole. Træningerne vil variere med fokus på spring og teknig samt rytmetræning, hvor vi vil øve rytmiske sekvenser.

Derudover vil vi sæsonen igennem arbejde hen imod en flot opvisning, og mange af træningerne vil derfor også være målrettet mod dette. 


Vi forventer at deltage i følgende arrangementer i løbet af sæsonen:

- ROGs forårsopvisning
- DGIs forårsopvisning
- Gymnasternes dag

 

Opvisningsdragt og håndredskab er ikke inkluderet i prisen.

Holdnummer: 302
Periode: 31.08.2026 - 26.04.2027
Rater: 4
Ratepris: 975,00 kr. ( Engangsbeløb 3.800,00 kr. )
Tilmeld

Junior performance team (6. klasse +)303
Mandag Tid: 18:00 - 20:00
Sted: Rødovrehallen, Hal 4
Torsdag Tid: 18:30 - 20:00
Sted: Rødovre Skole, Ny hal
Trænere: Malou Rosenberg Bergholt / Maria Larsen / Matias Westring Sørensen / Sara F. Groth / Silke Søballe /

Målgruppe: Junior Performance team er for piger og drenge fra 6. klasse og opefter, som har lyst til at udvikle sig, lave gymnastik, springe, svinge hofterne, have det sjovt med sine venner og lave fede opvisninger. Alle er velkommen, uanset gymnastisk erfaring. Det er dog en fordel med en smule forståelse for opvisningsgymnastik samt en rytme i kroppen. 

Der er ingen udtagelse til dette hold. Tilmelding sker via først til mølle.

Træningsindhold: Træningen vil bestå af både spring- og rytmetræning. Vi øver teknik, lærer nye spring og bliver helt skarpe på rytmedelen. Vi har i løbet af hele sæsonen fokus på vores kommende opvisninger til træningerne. Vi håber derfor at træningerne bliver prioriteret. Der vil også komme til at være et par ekstratræninger samt forlængede træninger op til opvisningerne, så vi kan blive helt skarpe på vores ca. 20-minutters opvisningsprogram.

Vi forventer at deltage i følgende arrangementer i løbet af sæsonen: 

- Vinterstævne (Farum)
- DGIs forårsopvisning (Valby)
- ROG´s forårsopvisning (Rødovre) 
- Gymnasternes dag

Flere opvisninger kan komme til.

Opvisningstøj og håndredskaber er ikke inkluderet i prisen

Se mere på holdets instagramprofil: @rog_juniorperformance

Holdnummer: 303
Periode: 01.09.2026 - 29.04.2027
Rater: 4
Ratepris: 1.025,00 kr. ( Engangsbeløb 3.995,00 kr. )
Tilmeld

Aspirant performance team 5-7 år (storegruppe + 1. klasse)300
Onsdag Tid: 16:45 - 18:00
Sted: Nyager Skole, Drengesalen
Trænere: Maria Klitholm Willumsen / Nora Marouf / Veneda May /

Målgruppe: Aspirant Performance team er for piger, der har sidste år i storegruppe i børnehaven, 00., 0. eller 1. klasse, som elsker at lave både spring og rytme. Du skal synes, at det kunne være sjovt at vise andre, hvad du har lært ved at lave en opvisning med en flot opvisningsdragt på. Hvis du yderligere synes det er fedt, at være en del af et socialt fællesskab, så er Aspirant Performance team det helt perfekte valg for dig.


Træningsfokus: Vi træner både spring, rytme og bevægelse sammen med de øvelser, som giver gymnasterne den nødvendige styrke, spændstighed og fleksibilitet. Der arbejdes hver sæson med et nyt opvisningsprogram, der indeholder både rytme sekvenser og spring. Det er vigtigt at pigerne oplever, at det er sjovt at gå til gymnastik. At vi har mulighed for at lege og styrke god gymnastikkultur ind i træningen.


Vi forventer at deltage i følgende arrangementer i løbet af sæsonen:

- ROGs forårsopvisning
- ROGs Vinteropvisning 
- Gymnasternes dag


Opvisningsdragt og håndredskab skal betales ud over kontingentprisen. 

Holdnummer: 300
Periode: 02.09.2026 - 28.04.2027
Rater: 4
Ratepris: 625,00 kr. ( Engangsbeløb 2.400,00 kr. )
Tilmeld
Hold i dag

Instagram