Handelsbetingelser

 

Køb og betaling af abonnement aftaler

Ved køb af abonnement aftaler – f.eks. medlemskaber og andre løbende ydelser - godkender kunden, at ROG er berettiget til løbende at gennemføre transaktioner på kundens betalingskort.

Kunden giver med aftalens indgåelse tilladelse til, at ROG må gennemføre én betalingstransaktion for hver betalingsperiode (måned eller kvartal), så længe abonnementet løber. Betalingstransaktionen gennemføres på sidste bankdag før en ny betalingsperiode begynder. ROG er alene berettiget til at gennemføre betalingstransaktioner på abonnementsbeløbet for den kommende abonnementsperiode. Eventuelle yderligere beløb skal særskilt godkendes af kunden.

Efter hver enkelt gennemført betalingstransaktion fremsendes kvittering til den e-mail adresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.

Indgåede abonnementsaftaler er gældende, indtil de opsiges af ROG eller kunden. Opsigelse kan ske med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse. Opsigelse af abonnementsaftaler, fornyelse og sletning af kortoplysninger foretages via Medlemslogin fra foreningens hjemmeside. Ved kortudløb kommer der automatisk en mail med påmindelse om, at kortoplysninger skal fornyes.

Den månedlige abonnementspris er oplyst ved aftalens indgåelse og kan fra ROG ændres med et varsel på 45 dage til udgangen af en måned. Varsel fremsendes til den e-mail adresse, der er oplyst ved opstart/køb af abonnementet.

Abonnementet kan være underlagt særskilte vilkår/reglement, som oplyses ved opstart/køb af abonnementet.


Fortrydelsesret
I henhold til forbrugeraftaleloven ydes der 14 dages fortrydelsesret på varer købt via hjemmesiden. Betalinger for deltagelse i aktiviteter samt billetter til arrangementer, kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre andet er anført i beskrivelsen af aktiviteten.


Behandling af personoplysninger
ROG har behov for at indsamle, registrere og behandle personoplysninger for at kunne gennemføre ekspedition af afgivne ordre i vores webshop. ROG indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for levering af denne ydelse.

De personoplysninger der behandles er navn, adresse og e-mail adresse.

Der registreres ikke personfølsomme oplysninger så som cpr. nr. eller konto/kort numre.

Ved handel gennem webshoppen på www.rog.dk registreres personoplysninger med det formål at kunne levere de bestilte varer. Når sådanne oplysninger registreres, sikrer ROG, at det sker med brugerens samtykke og at det klart fremgår, hvilke oplysninger der registreres.

Registrerede oplysninger opbevares i 5 år af hensyn til vores regnskabsmateriale, hvorefter oplysningerne slettes.

I overensstemmelse med Persondataloven, vil ROG som dataansvarlige give enhver der begærer det, meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles der personoplysninger, vil der blive givet meddelelse om; 1)hvilke oplysninger der behandles, 2)behandlingens formål, 3) hvem der måtte modtage oplysningerne samt 4) hvorfra oplysningerne stammer.

En registreret kan til enhver tid over for ROG gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling.

Kontakt og virksomhedsoplysninger
ROG fulde virksomhedsnavn, adresse og kontaktoplysning er:

ROG
Kærdals Allé 6
2610 Rødovre
CVR-nr: 25642317

E-mail: rog@rog.dk
MobilePay: 59929
 
Resultater:
I foreningens tidligere år, var det ikke konkurrenceidrætten, der var i højsædet, men klubbens håndboldhold for både herrer og damer stillede dog op i de københavnske serier. Målscoren var dog en noget anden end man ser i dag. Således kvalificerede ROG's damer sig i 1942 til oprykning til den københavnske B-række ved at besejre Ollerup Delingsførere med 2 – 1.

Atletik:
I slutningen af 40'erne og begyndelsen af 50'erne var det primært inden for i atletik at foreningen gjorde sig gældende. Ragnvald Thunestvedt blev foreningens første danske mester, da han i 1948 vandt 15 km kapgang. Udover kapgang, var Thunestvedt også på landsholdet i atletik. Thunestvedt vandt flere DM'er, (1949, 1950, 1951, 1952, 1954 og 1956) og i 1952 repræsenterede han Danmark ved OL i Helsingfors.

Idrætsgymnastik:
I 70'erne og 80'erne var det indenfor idrætsgymnastikken at foreningen mest gjorde sig gældende. Med navne som Jes Wulff Hansen, Klaus Danø, Leif Vangdrup, Keld Nielsen, Birger Skov, Peter Velin og ikke mindst Kurt Trangbæk og senere blandt andre Henrik Mains, Steffen Meyer, John Smith og Rene Olsen, vandt holdet adskillige danske mesterskaber, både for hold og individuelt. Det seneste individuelle DM hos herrerne blev vundet af Morten List i 1989.

Også damerne var godt med, ikke mindst på den individuelle side. Else Trangbæk, Eva Wulff Hansen, Majbritt Christensen, Anne Mette Vagtborg, Mette Trangbæk, Joy Thorsted, Susanne Olesen, Malene Josty og Lithal Cohen er blandt de navne, der har været med til at sikre ROG mesterskaber hos kvinderne.

Spring-rytme gymnastik:
Siden 1990 har det været i Spring-rytme gymnastik, at ROG har hentet flest resultater. I første omgang, var der kvinderne, der var dominerende med flere danske mesterskaber og gode placeringer ved Nordiske mesterskaber og Europamesterskaber. I de seneste 10 år har det været mix-holdet (mænd og kvinder), der har taget de fleste medaljer. 9 danske mesterskaber, et par nordiske og tre europæiske mesterskaber er det blevet til. I 2006, måtte klubben dog nøjes med sølv ved DM og bronze ved EM efter en meget spændende konkurrence, hvor tre hold endte med samme pointtal.

I 2005 vandt ROG's kvinder det første mesterskab siden midten af 1990'erne.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi

Events

Sponsorer