Målgruppe: Dette hold er for piger mellem 6-9 år, som elsker at lave både rytme og spring. Du skal synes, at det kunne være sjovt at vise andre, hvad du har lært ved at lave en opvisning med en flot opvisningsdragt på. Hvis du yderligere synes det er fedt, at være en del af et socialt fællesskab, så er mini junior performance team det helt perfekte valg for dig.
Træningsfokus:
Vi træner både spring, rytme og bevægelse sammen med de øvelser, som giver gymnasterne den nødvendige styrke, spændstighed og styrke. Der arbejdes hver sæson med et nyt opvisningsprogram, der indeholder både rytme sekvenser og spring. Dette hold bliver et stort hold, hvor der er plads til 50 gymnaster. Vi ønsker at træne sammen, men også i to grupper, hvor vi får mulighed for at opdele pigerne i alder og niveau. Dette gør vi for at kunne målrette træningen endnu mere og derved skabe stor udvikling for dem alle, både individuelt og i fællesskab.
Det er vigtigt at pigerne oplever, at det er sjovt at gå til gymnastik. At vi har mulighed for at lege og styrke god gymnastikkultur ind i træningen.
Arrangementer:
Vi forventer mellem 1-3 opvisninger i løbet af sæsonen.
Opvisningsdragt og håndredskab er inkluderet i prisen.