Målgruppe: På holdet Overgangsalderhold - Kvinder i fokus har vi det sjovt samtidig med, at vi træner hårdt for muskler og knogler, og skaber de bedste forudsætninger for sund overgangsalder for kvinder.
Træningsfokus: Der arbejdes alsidigt med både styrke, stød, stabilitet og cardio. Vi laver mange forskellige øvelser og kombinationer med både egen kropsvægt samt træningsredskaber som f.eks. elastikker og håndvægte. Derudover inddrager vi de elementer, der er tilgængelige i salen. Alle øvelser kan tilpasses i niveau, så alle kan være med. I starten og slutningen af sæsonen laver vi nogle generelle styrketests, så deltagerne får konkrete og målbare resultater på deres træningsindsats.
I løbet af sæsonen vil der også blive planlagt relevante oplæg for kvinder i overgangsalderen med temaer som fx. bækkenbund, kost eller mental sundhed.
Medbring gerne et lille håndklæde til træningerne.