Klubmodul henter siden
Forældre/barn
Frøerne - leg & spring 1-3 år | 100
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Forældre/barn 

 

HUSK AT FORETAGE TO TILMELDINGER - TILMELD DIT BARN PÅ ET HOLD OG FIND DET VOKSENHOLD DER MACTHER (F.EKS. HOLD 100 + 100V) |


Har dit barn masser af energi og elsker at hoppe, løbe og trille? Så kan du roligt tilmelde dig og dit barn et forældre/barn hold i ROG. Sammen kan I gå på opdagelse i gymnastikkens store verden.


Grovmotorisk træning

Vores forældre/barn hold er for børn i alderen 1-5 år med fokus på udvikling af børnenes grovmotorik. Du deltager sammen med dit barn fra start til slut. Der vil være fokus på de mest basale grovmotoriske færdighedder: krybe, kravle, hoppe, trille og rulle. Vi træner det gennem leg og lette øvelser. Det er en sjov træning i et højt tempo sammen med andre glade børn og voksne.


Træningens opbygning
 

På alle hold er der fælles start og afslutning, samt leg og redskabsbaner. Vi starter altid med at sige pænt goddag til hinanden inden vi kaster os ud i en legende opvarmning med og uden redskaber. Vi bygger sammen forskellige redskabsopstillinger til børnene, så vi kan udfordre dem mest muligt motorisk. 


Faciliteter

Vi har fede springredskaber og rekvisitter til rådighed for alle vores forældre/barn hold. Store bløde måtter, oppustlige spingbaner, hula-hop ringe, ærteposer og massere af bløde skumredskaber står klar til brug på alle vores lokationer.


Forventninger til forældre
 

  • Da vi ønsker at både børn og voksne får rørt sig, er det altid en god ide at alle har sportstøj på
  • Træneren har brug for hjælp til at bygge redskabsbaner - tilbyd gerne din hjælp
  • Støt op om fællesskabet på holdet ved at deltage regelmæssigt til træning


Kontingentet inkluderer 

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen og en forenings t-shirt til barnet (IKKE til forældre og kun én pr. barn uanset tilmelding til flere hold). Kontingentet skal betales i 1 rate.

Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. enkelte aflysninger i kontingentprisen.


Ekstra udgifter

Der kan evt. komme yderligere udgifter til sociale arrangementer.


Læs mere

Målgruppe

Holdet er for de 1-3 årige sammen med far, mor eller en anden voksen som barnet kender godt. Både forældre og børn er aktive. 

Det er holdet for jer der alligevel er tidligt oppe lørdag morgen. Kom ud ad døren og hen til en eventyrverden af gymnastikredskaber, hvor I får alt til at ske sammen med alle de andre. 

 

Træningsindhold 

VIGTIGT

På holdet bruger vi fantasien og laver sjove lege med bevægelse for de mindste børn 1-3 år.

Vi øver os i at kravle, hoppe, gå på line og slå kolbøtter på en tryg og legende måde.

Aktiviteterne styrker barnets motorik og følger barnets egen udvikling i et roligt tempo.

Der er plads til både de børn, der er vilde og hurtige, og dem der er stille og forsigtige.

Vi leger med musik, simple redskabsbaner og små forhindringer, som børnene kan udforske mens de lærer deres egen krop og evner at kende.

Bevægelsesglæde og tryghed er i centrum, så alle får gode og positive oplevelser.

Skønne unge hjælpetrænere hjælper med at starte, lege og afslutte aktiviteterne sammen med jer.

Forældre og børn er sammen om at skabe rammerne og tage del i legen og fællesskabet. 

Vi lærer også at være sammen, lytte, vente på tur og give plads til hinanden.

Alle hjælper med at få redskaberne sat frem og ryddet op efter anvisninger fra trænerne. 


Barnet skal kunne gå selv, før holdet giver mest mening, så alle kan få glæde af aktiviteterne


Tilmeldingen er kun gældende ved 2 tilmeldinger. Du skal tilmelde dit barn dette hold og tilmelde dig selv hold 100V
Startdato
05.09.2026
Slutdato
24.04.2027
Tid/Sted
Lørdag 10:00-11:00 Rødovre Skole, Gul sal
1250,00 kr.

Hold i dag

Instagram