Målgruppe
Holdet er for de 1-3 årige sammen med far, mor eller en anden voksen som barnet kender godt. Både forældre og børn er aktive.
Det er holdet for jer der alligevel er tidligt oppe lørdag morgen. Kom ud ad døren og hen til en eventyrverden af gymnastikredskaber, hvor I får alt til at ske sammen med alle de andre.
Træningsindhold
Skønne unge hjælpetrænere stiller sig til rådighed. De åbner ind til gymnastiksalen, samler jer til en start, laver en fælles leg og sørger for god musik til redskabsbanerne, som I er med til at bygge og beslutte hvordan skal se ud. Trænerne samler jer til sidst og afslutter.
Det svarer til at være i svømmehallen. Der er en livredder, som I kan spørge til råds. Men du og dit barn er med til at skabe de rammer, som I synes gavner alle på holdet bedst. Pas godt på hinanden og få nogle sjove timer sammen.
Barnet skal kunne gå, før holdet giver mening.
VIGTIGT
Tilmeldingen er kun gældende ved 2 tilmeldinger. Du skal tilmelde dit barn dette hold og tilmelde dig selv hold 100VS