Gymnastik sæsonen er skudt godt i gang.

Vi har heldigvis stadig ledige pladser på flere hold, så du kan stadig nå at være med.

I ROG har vi hold i mange genrer på alle niveauer og for alle aldersgrupper og helt sikkert også et hold til dig. Læs om de forskellige afdelinger under Link: <Hold og tilmelding> her på hjemmesiden.

Er du i tvivl om, hvilket hold du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte os i administrationen, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.

Vi rådgiver gerne og sikrer, at du finder det helt rigtige hold.

Forældre/barn hold

Vi har forældre/barn hold de fleste af ugens dage og på flere forskellige skoler, så der er god mulighed for også at finde et hold, som passer ind i et travlt familieliv. Vi hygger, leger, hopper, danser og øver kolbøtter, dette er den perfekte opstart på idrætslivet, så kom og vær med!

Breddehold for børn

I breddeafdelingen er der hold for børn i alle aldre. Vi har fokus på det sociale, og at man deltager på sit eget niveau. Vi øver kolbøtter, vejrmøller, at stå på hænder, springer kombineret med lege, rytme og dans. Alt sammen mens vi har det sjovt og oplever at mestre at blive bedre.

Parkour

På parkour holdene øver vi seje tricks og kropskontrol på nye måder. Vi træner også ude og bruger terrænet og omgivelserne som vores legeplads. Vi har fællesskab i fokus og kan udfordre dig som nybegynder og øvet. 


Performance afdelingen

Vores performance hold er for dig, som elsker at lave spring og rytme og i det hele taget elsker at bevæge dig til musik. I løbet af sæsonen øver vi et opvisningsprogram, som vi viser frem til flere opvisninger igennem sæsonen. Der er dragt og håndredskab inkluderet i kontingentet.

Som noget nyt i år har vi oprettet Aspirant Performance Team, som er for de 5-6 årige. Samtidig med at vi øver os i basis gymnastikken øver vi rytme og det at bevæge os sammen til musik. Det hele stadig med fokus på at have det sjovt.

TeamGym

Teamgym er udtagne konkurrencehold og bygger på spring rytme gymnastik. På enkelte af Teamgym holdene har vi ledige pladser:
I vores TeamGym drengeafdeling kører vores "drengesatsning" på andet år. Her træner vi flere årgange sammen og tænker drengegymnastikken på nye måder.
Er du seniorgymnast har vi pladser på både Seniordamer, Seniormix og Senior mix (hyggehold).

Tag fat i os hvis TeamGym er noget for dig.

Rytmisk Sports Gymnastik

Denne mere individuelle form for gymnastik er smuk og yndefuld bevægelse til musik med forskellige håndredskaber. Vi træner med vimpler, tøndebånd, vipler, bolde og køller.
Der er få ledige pladser på RSG basis niveau 1. 

Voksenhold

Vi har voksenhold i mange afskygninger. "Effektiv træning" er i eksplosiv vækst og har kun få pladser på lørdagsholdet.

Rytme, dans og motion - kvinder 30+ træner vi rytmisk gymnastik og får sved på panden. Der er grundtræning, rytme og cirkeltræning i en god kombination.

Herrehårdt 30+ er et varieret træningshold, hvor vi ofte inddrager boldspil og hockey mm. Vi varmer grundigt op og træner i to timer. 

Herre motion 50+ er nye er meget velkomne, og vi prioriterer en hyggelig snak før og efter træning.

Mulighed for prøvetime:

Der er mulighed for at komme og prøve vores gymnastik hold og se om det er noget for dig. Det fungerer ved at man tilmelder sig det hold, som man ønsker at prøve. Hvis det ikke er noget efter 1-2 prøvetræninger, så kontakter I blot Anette, Mille eller Andreas i administrationen, hvorefter vi returnerer kontingentet.

Vi har altid plads til nye i ROG familien😀


Hold i dag

Instagram