Klubmodul henter siden
TeamGym
Senior (ROG trænere) | 431
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

 

TeamGym /spring- og rytmegymnastik
 

|  DER ER PRØVETRÆNING / UDTAGELSE I UGE 32-34 FOR DE FLESTE TEAMGYM HOLD  

|  TILMELDING TIL PRØVETRÆNINGER / UDTAGELSE FINDER DU UNDER "EVENTS" i TOP-MENUEN |  

|  DER ÅBNES FØRST OP FOR TILMELDING TIL TEAMGYM HOLDENE D. 28. AUGUST  |



TeamGym disciplinen

TeamGym er den mest populære gymnastikform i Danmark. Det er en spring-/ rytme konkurrence disciplin, hvor man stiller op i hold. Det er for både for børn, unge, voksne og begge køn.


 

Alsidig træning

Hvis du elsker at konkurrere sammen med andre, og er du både til rytme og spring, så er TeamGym gymnastikken det perfekte valg for dig. I TeamGym træner du det rytmiske og det kraftfulde. Det betyder, at træningen er alsidig og både fokuserer på koordination, rytme, springkraft, teamwork og teknik.


Tre-benet konkurrenceform

Der er tre discipliner i en TeamGym konkurrence. Holdet skal sammen: 
  • Lave en rytmisk serie til musik
  • Springe tre omgange på en lang fiberbane (fx araber-flik, kraftspring, osv.)
  • Springe tre omgange i en skrå mini-trampolin (fx salto, strakt salto med skruer, osv.)

Aldersinddeling

  • Aspirant (årgang 2017-2016)
  • Micro (årgang 2013-2015)
  • Mini (årgang 2012-2010)
  • Junior (årgang 2009-2007)
  • Senior (årgang 2007 og ældre)

Talent- og elitekonkurrencer

Der er både TeamGym konkurrencer for nye gymnaster og for de erfarne gymnaster. Til alle konkurrencer deltager du sammen med dit hold. Alle gymnaster, der er udtaget til konkurrence på det enkelte hold, deltager i en rytmeserie, mens spring på trampet og fiberbane foregår i tre runder med seks gymnaster ad gangen.


Faciliteter

Træningerne foregår primært i Rødovrehallen, hal 4, men enkelte hold træner også ude på skolerne i Rødovre. 
Ude på skolerne i Rødovre har vi gode redskaber til rådighed, som bl.a. airtracks, trampoliner, stor måtter og en masse skumredskaber. I Rødovrehallen hal 4, er der en stor hæve/sænkegrav med blød måtte, to stortrampoliner, en trampolinbane, skum-pomfrit grav og et rytmegulv til rådighed. Rytmetræningerne foregår i samme hal. 


Prøvetræning og udtagelse


Der vil være prøvetræning / udtagelse på de fleste af ROG´s TeamGym hold. Læs mere under det enkelte hold.
Gymnasterne udtages ud fra en helhedsvurdering, der bygger på udøverens nuværende gymnastiske niveau, undervisningsparathed samt udviklingspotentiale. Nye gymnaster er altid velkomne til prøvetræninger, hvor holdets trænere vurderer gymnasten ud fra ovenstående kriterier. Det er til en hver tid en træneropgave at afgøre, hvilket hold en gymnast passer bedst ind på, både ifbm. optagelse af nye gymnaster, men også løbende igennem sæsonen. Derfor hænder det, at gymnaster i løbet af en sæson omplaceres, da vi altid ønsker at opnå de bedste træningsmæssige betingelser for hver enkelt gymnast og hold.

Er du helt ny TeamGym-gymnast i ROG, bedes du kontakte administrationen, inden du tilmelder dig ét hold. Skriv til rog@rog.dk, så finder vi sammen det rigtige hold til dig.


Tilmelding

Alle gymnaster (såvel nuværende TeamGym gymnaster) skal tilmelde sig prøvetræningen / udtagelsen via ét EVENT på ROG´s hjemmeside (disse events vil senest vil blive oprettet i uge 27). Efter én uges træning (to-tre træninger pr. årgang) vil gymnasterne på Mini- og Juniorholdene få besked om, hvilket hold de skal træne sammen med de resterende to uger af udtagelsen.

Den 28. august 2023, er alle gymnaster blevet fordelt ud på ét hold. Instruktørerne henviser gymnasterne til de enkelte TeamGym hold, aspiranthold og evt. breddehold.
Du skal tilmelde sig det anviste hold for at kunne fortsætte med træningen i sæsonen 2023/2024.


Forventninger til konkurrencegymnaster

Som konkurrencegymnast i ROG stilles der krav til gymnasternes indstilling og motivation for at træne. Vi forventer, at gymnasten prioriterer træningerne højt - dvs. vælger træningerne til. Det forventes, at gymnasten kommer frisk til træning og med en lyst til at lære nyt og blive endnu bedre til de spring og momenter, der skal læres.


Forældre til konkurrencegymnaster

Som forældre til konkurrencegymnaster i ROG forventer vi, at I bakker jeres børn op i den daglige træning både i hallen og hjemme. Det forventes, at I støtter op om trænernes initiativer ifm. hjemmetræning, sociale arrangementer, stævner, m.m.


Kontingentet inkluderer

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen, konkurrencelicens, konkurrence- og administrationsgebyr, samt en forenings t-shirt til gymnasten (kun én pr. gymnast, uanset tilmelding til flere hold). Kontingentet kan betales i enten 1 eller 4 rater.

Kontingent t-shirten skal i sæson 2023/2024 bestilles mellem d. 1. oktober og 1. november på webshoppen. Bliver t-shirten ikke bestilt rettidigt vil medlemmet miste retten til at få den gratis.

Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. aflysninger i kontingentprisen.


Kontingentet inkluderer ikke

Der vil for de fleste hold komme yderligere udgifter til konkurrencedragt, træningsdragt, træningsweekender, sociale arrangementer, evt. overnatning ved konkurrencer og deltagelse ved andre konkurrencer end de obligatoriske. 


Konkurrencekalender 

Du kan finde alle TeamGym konkurrencer på GymDanmarks hjemmeside - klik her

Det forventes, at gymnasterne deltager i alle konkurrencer (vær opmærksom på, at det er forskelligt, hvilke konkurrencer de enkelte hold deltager i - læs mere under det enkelte hold).


Vigtige arrangementer

Forårsopvisning søndag d. 10. marts 2024.


Læs mere

Dette hold er KUN for ROG´s trænere, så hvis du IKKE træner i ROG, så skal du tilmelde dig hold 430.

Denne sæson satser vi på at få vores eget Seniordame hold til konkurrence. Seniordame holdet er for dig som er født årgang 2007 eller tidligere.
Trænere på holdet vil være Daniel Osric, Rikke Wexiø Jensen og Mille Groth. 

Vores ambition er at stille et hold i LIGA-rækken, men vi har plads til gymnaster på alle niveauer  
Har du ikke lyst til at stille i konkurrence, men blot springe med og være en del af fællesskabet, så er du også meget velkommen til det! :) 

Holdet skal i sæsonen 2023/2024 træne følgende dage i Rødovrehallen, hal 4: 
  • Tirsdage kl. 19:30-22:00 (spring)
  • Torsdage kl. 19:30-22:00 (spring)
  • Søndage kl. 16:00-18:00 (rytme)
Startdato
05.09.2023
Slutdato
27.06.2024
Tid/Sted
Tirsdag 19:00-22:00 Rødovrehallen, Hal 4 Torsdag 19:30-22:00 Rødovrehallen, Hal 4 Søndag 16:00-18:00 Rødovrehallen, Hal 4
Pris
3100,00 kr.

Hold i dag

Instagram