2023/2024 01.09.2023  -  28.06.2024
Vejledning

Om tilmelding

Rødovre og Omegns Gymnastikforening (ROG) er Rødovres største forening. Vi er specialiserede indenfor gymnastik med mange forskellige genrer og har plads til og rummer alle aldre og niveauer af gymnastik i de forskellige former, som vi tilbyder. Ved indmeldelse bliver du en del af ROG familien, et fællesskab med masser af gymnastik, hvor sociale relationer og fælles oplevelser er i højsædet, og hvor vi udvikler os og passer godt på hinanden. 


Nyt medlem - opret dig her

Du skal have en medlemsprofil hos ROG, for at kunne tilmelde dig et hold. Opret dit barns profil med gymnastens egne oplysninger og den e-mail adresse, som skal benyttes fremover til kommunikation med ROG. Det er gratis at oprette sig som medlem i ROG.


Tilmeld dig et hold

  1. Log ind på din medlemsprofil
  2. Find et hold og klik på “Tilmeld”
  3. Sæt flueben ved "Jeg accepterer betingelserne" 
  4. Klik på "Betal her" og du kommer videre til betaling
  5. Når betalingen er gennemført, modtager du en bekræftelse på den indtastede e-mailadresse

Handelsvilkår for tilmelding

Inden du tilmelder dig et hold hos ROG, er det vigtigt, at du læser ROG´s handelsbetingelser igennem. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Læs vores handelsbetingelser her.


Prøvetræning

Du skal være tilmeldt et hold, for at kunne deltage til en prøvetræning. Tilmeldingen er vigtig, da den sikre dig én plads på holdet i tilfælde af, at holdet bliver fyldt op. Læs om din fortrydelsesret herunder. 
 

Fortrydelsesret / afmeld dig et hold

Hvis du fortryder din tilmelding, skal udmeldelsen være os i hænde inden anden træning finder sted. Afmeldingen af holdet samt benyttelse af fortrydelsesretten skal ske skriftligt, ved at sende os en mail på rog@rog.dk. Sker det rettidigt, tilbydes du refusion af indbetalt kontingent, dog fratrukket et fast administrationsgebyr på kr. 100.


Ventelisten

Tilmeld dig endelig en venteliste. Når du står på venteliste på et hold, vil du blive tilbudt en plads på holdet i tilfælde af, at et andet medlem afmelder sig holdet, eller trænerne på holdet mener, at der kan være flere medlemmer på holdet end oprindelig beregnet. Det er meget forskelligt, hvornår der kan blive ledige pladser på et hold, så der er på ingen måde garanti for at få plads.
Vi anbefaler derfor altid, at du også tilmelder dig et hold med ledige pladser, imens du står på venteliste. Du vil kun skulle betale for ét hold, hvis du får tilbudt plads på et andet hold og vælger at flytte hold.


Opstart midt i en sæson

Det er muligt at starte midt i en sæson. Kontingentet kan tilpasses alt efter, hvornår i sæsonen der er tale om, men dette vil dog kræve en motiveret ansøgning til ROG´s bestyrelse via mail til rog@rog.dk.


Find et hold

Du kan læse om foreningens afdelinger/områder herunder. Klik på "TILMELD/LÆS MERE" for at se de enkelte hold.

Fritidspasordning

I Rødovre Kommune er Fritidspasordningen en ordning, hvor man kan få tilskud/betaling af kontingent, specialudstyr og/eller tilskud til stævner/lejr i forbindelse med aktiviteten. Fritidspasordningen er et tilbud til børn og unge, der ikke allerede er foreningsaktive og som skønnes at blive beriget af at indgå i et inkluderende fællesskab i deres fritid. Det betyder:
fx. børn og unge, hvis forældres økonomi betyder, at de ikke kan deltage i et fritidstilbud.
fx. børn og unge, hvis forældre ikke kender og forstår værdien af at komme i et fællesskab.
Hvis du mener, at dette kunne være relevant for dig, så tag kontakt til os på rog@rog.dk. Herefter laver vi aftaler om de første træninger i foreningen. Når barnet har prøvet aktiviteten to gange og ønsker at fortsætte, skriver I til foreningen igen, som søger fritidspasset. Foreningen står for ansøgningsprocessen.

Læs mere her: https://www.rk.dk/oplevroedovre/foreninger-i-roedovre/foreningslivet/fritidspas/


Kontakt ROG

Hvis du har spørgsmål omkring ROG´s hold, er du altid meget velkommen til at henvende dig til administrationen på rog@rog.dk, hvor Louise og Anette sidder klar til at hjælpe.


Forældre/barn (F/B)


Forældre/barn 

 

HUSK AT FORETAGE TO TILMELDINGER - TILMELD DIT BARN PÅ ET HOLD OG FIND DET VOKSENHOLD DER MACTHER (F.EKS. HOLD 100 + 100V) |


Har dit barn masser af energi og elsker at hoppe, løbe og trille? Så kan du roligt tilmelde dig og dit barn et forældre/barn hold i ROG. Sammen kan I gå på opdagelse i gymnastikkens store verden.


Grovmotorisk træning

Vores forældre/barn hold er for børn i alderen 1-5 år med fokus på udvikling af børnenes grovmotorik. Du deltager sammen med dit barn fra start til slut. Der vil være fokus på de mest basale grovmotoriske færdighedder: krybe, kravle, hoppe, trille og rulle. Vi træner det gennem leg og lette øvelser. Det er en sjov træning i et højt tempo sammen med andre glade børn og voksne.


Træningens opbygning
 

På alle hold er der fælles start og afslutning, samt leg og redskabsbaner. Vi starter altid med at sige pænt goddag til hinanden inden vi kaster os ud i en legende opvarmning med og uden redskaber. Vi bygger sammen forskellige redskabsopstillinger til børnene, så vi kan udfordre dem mest muligt motorisk. 


Faciliteter

Vi har fede springredskaber og rekvisitter til rådighed for alle vores forældre/barn hold. Store bløde måtter, oppustlige spingbaner, hula-hop ringe, ærteposer og massere af bløde skumredskaber står klar til brug på alle vores lokationer.


Forventninger til forældre
 

  • Da vi ønsker at både børn og voksne får rørt sig, er det altid en god ide at alle har sportstøj på
  • Træneren har brug for hjælp til at bygge redskabsbaner - tilbyd gerne din hjælp
  • Støt op om fællesskabet på holdet ved at deltage regelmæssigt til træning


Kontingentet inkluderer 

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen og en forenings t-shirt til barnet (IKKE til forældre og kun én pr. barn uanset tilmelding til flere hold). Kontingentet skal betales i 1 rate.

Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. enkelte aflysninger i kontingentprisen.


Kontingent t-shirten skal i sæson 2023/2024 bestilles mellem d. 1. oktober og 1. november på webshoppen. Bliver t-shirten ikke bestilt rettidigt vil medlemmet miste retten til at få den gratis.


Ekstra udgifter

Der kan evt. komme yderligere udgifter til sociale arrangementer.


Vigtige arrangementer

Forårsopvisning søndag d. 10. marts 2024.


Tilmeld/Læs mere - (18)

Breddegymnastik (Bredde)



Breddegymnastik 


Har du masser af energi, mangler udfordringer eller er du bare vild med at slå vejrmøller og hoppe i trampolin? Så er breddegymnastik i ROG helt sikkert noget for dig. 


Gymnastisk grundtræning

Breddegymnastik er børn i alderen 5-15 år. Træningen vil tage afsæt i de gymnastiske grundelementer: Balance, kropsposition, rytme og koordination. Gymnasten vil lære de mest basale rytmiske bevægelser og begynderspring gennem leg og redskabsbaner. 


Udvikling i eget tempo

På vores børnehold får alle børn mulighed for at udvikle sig og udnytte deres potentiale - uanset startniveau. Grundpillerne er tryghed, gymnastikglæde og udvikling.


Træningens opbygning

Træningen vil bestå af en fælles opvarmning til musik. Her vil der både være stafetter, lege, rytmiske bevægelser og motoriske udfordringer. Dernæst vil der være spring på redskabsbaner cirkulært og/eller i små grupper. Der øves små serier og springomgange som ender ud i en flot opvisning til ROG&rsquos forårsopvisning.


Faciliteter

Vi har mange fede springredskaber til rådighed for alle vores børnehold. Trampoliner, store måtter, oppustlige spingbaner og bløde skumredskaber står klar til brug på alle vores lokationer.


Forventninger til forældre

  • Barnet har sportstøj på til træning
  • Der er medbragt drikkedunk (spisning foregår på andre tidspunkter)
  • Trænernes regler ifm. at overvære træningen respekteres
  • Støt op om fællesskabet på holdet ved at deltage regelmæssigt til træning


Kontingentet inkluderer

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen og en forenings t-shirt til gymnasten - kun én pr. gymnast, uanset tilmelding til flere hold.

Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. enkelte aflysninger i kontingentprisen.

Kontingent t-shirten skal i sæson 2023/2024 bestilles mellem d. 1. oktober og 1. november på webshoppen. Bliver t-shirten ikke bestilt rettidigt vil medlemmet miste retten til at få den gratis.


Ekstra udgifter

Der kan evt. komme yderligere udgifter til sociale arrangementer.


Vigtige arrangementer

Forårsopvisning søndag d. 10. marts 2024.

Tilmeld/Læs mere - (12)

Opvisningsgymnastik (Opvisning)
 

Opvisningsgymnastik

 

Hvad er opvisningsgymnastik?

På performanceholdene træner vi både spring, rytme og bevægelse sammen med de øvelser, som giver gymnasterne nødvendig styrke og smidighed.
Hvis du kunne tænke dig at optræde foran et publikum, gerne vil springe og træne din krop, og samtidigt gerne vil være en del af et fedt socialt fællesskab, så er opvisningsgymnastik det perfekte valg for dig.
Der afprøves nye ting hver sæson, som vil blive implementeret i opvisningsprogrammet. Det betyder, at træningen er alsidig og både fokuserer på rytme, spring, teamwork og fællesskab med tid til at have det sjovt. 


Både socialt- og lærerigt

På performanceholdene vægter vi det sociale meget højt. Vi sikrer at alle kender hinanden, og at der laves aktiviteter i forskellige grupper. Yderligere arrangeres mindst én social aktivitet for hver performancehold hver sæson. Der arbejdes målrettet og seriøst til træningerne med den gymnastiske udvikling, og så hygges og fjolles der til de sociale arrangementer. 
 

Flotte opvisninger

Opvisninger er festlige og hyggelige at deltage til. Der vil være glade mennesker på tilskuerrækkerne som klapper af alle hold på opvisningsgulvet. En opvisning er ikke en konkurrence, og foregår derfor uden bedømmelse fra dommere. Der er mange forskellige opvisninger at deltage til både i haller og udendørs. Hvert hold viser et sammensat opvisningsprogram på ca. 15-20 minutter. Og hvis du er lidt nervøs for at stå på opvisningsgulvet, så skal vi nok hjælpe dig, så du lærer at holde af det.


Gym For Life
Junior Performance team skal I 2023/2024 deltage til Gym For life i juni måned. Det er en opvisningskonkurrence, hvor holdet viser et fem minutters opvisningsprogram, og vurderes som en hel enhed. Der gives medaljer til alle deltagende hold.
Opvisningsprogrammet til Gym for Life læres efter forårets opvisninger.


Aldersinddeling i ROG

  • Mini junior performance team (6-9 år)
  • Junior performance team (10-13 år)
  • Senior performance team (14-25 år)
  • DGI Storkøbenhavns Rephold (18+)


Forventninger til opvisningsgymnaster

Det sociale vægtes meget højt på performanceholdene. Du skal derfor have interesse i at engagere sig i dit hold og deltage til de sociale arrangementer. Du skal samtidig gå op i din sport, og have stor lyst til at udvikle dig til at blive en bedre gymnast.


Forældre til opvisningsgymnaster

Et performancehold er meget afhængige af forældres hjælp, når holdet er ude til opvisninger og arrangementer. Vi håber derfor, at forældre til opvisningsgymnasterne, vil give en hånd med, når der er brug for det.


Kontingentet inkluderer (for mini junior, junior og senior performance teams)

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen, en forenings t-shirt til gymnasten (kun én pr. gymnast, uanset tilmelding til flere hold) samt opvisningsdragt og håndredskaber. Kontingentet kan betales i enten 1 eller 4 rater.

Kontingent t-shirten skal i sæson 2023/2024 bestilles mellem d. 1. oktober og 1. november på webshoppen. Bliver t-shirten ikke bestilt rettidigt vil medlemmet miste retten til at få den gratis.
 
Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. aflysninger i kontingentprisen.


Kontingentet inkluderer ikke (for mini junior, junior og senior performance teams)

Der kan komme yderligere udgifter til opvisninger samt sociale arrangementer herunder ekstratræninger og træningsweekender.

Vigtige arrangementer

Forårsopvisning søndag d. 10. marts 2024.

Tilmeld/Læs mere - (1)

TeamGym (TG)

 

TeamGym /spring- og rytmegymnastik
 

|  DER ER PRØVETRÆNING / UDTAGELSE I UGE 32-34 FOR DE FLESTE TEAMGYM HOLD  

|  TILMELDING TIL PRØVETRÆNINGER / UDTAGELSE FINDER DU UNDER "EVENTS" i TOP-MENUEN |  

|  DER ÅBNES FØRST OP FOR TILMELDING TIL TEAMGYM HOLDENE D. 28. AUGUST  |



TeamGym disciplinen

TeamGym er den mest populære gymnastikform i Danmark. Det er en spring-/ rytme konkurrence disciplin, hvor man stiller op i hold. Det er for både for børn, unge, voksne og begge køn.


 

Alsidig træning

Hvis du elsker at konkurrere sammen med andre, og er du både til rytme og spring, så er TeamGym gymnastikken det perfekte valg for dig. I TeamGym træner du det rytmiske og det kraftfulde. Det betyder, at træningen er alsidig og både fokuserer på koordination, rytme, springkraft, teamwork og teknik.


Tre-benet konkurrenceform

Der er tre discipliner i en TeamGym konkurrence. Holdet skal sammen: 
  • Lave en rytmisk serie til musik
  • Springe tre omgange på en lang fiberbane (fx araber-flik, kraftspring, osv.)
  • Springe tre omgange i en skrå mini-trampolin (fx salto, strakt salto med skruer, osv.)

Aldersinddeling

  • Aspirant (årgang 2017-2016)
  • Micro (årgang 2013-2015)
  • Mini (årgang 2012-2010)
  • Junior (årgang 2009-2007)
  • Senior (årgang 2007 og ældre)

Talent- og elitekonkurrencer

Der er både TeamGym konkurrencer for nye gymnaster og for de erfarne gymnaster. Til alle konkurrencer deltager du sammen med dit hold. Alle gymnaster, der er udtaget til konkurrence på det enkelte hold, deltager i en rytmeserie, mens spring på trampet og fiberbane foregår i tre runder med seks gymnaster ad gangen.


Faciliteter

Træningerne foregår primært i Rødovrehallen, hal 4, men enkelte hold træner også ude på skolerne i Rødovre. 
Ude på skolerne i Rødovre har vi gode redskaber til rådighed, som bl.a. airtracks, trampoliner, stor måtter og en masse skumredskaber. I Rødovrehallen hal 4, er der en stor hæve/sænkegrav med blød måtte, to stortrampoliner, en trampolinbane, skum-pomfrit grav og et rytmegulv til rådighed. Rytmetræningerne foregår i samme hal. 


Prøvetræning og udtagelse


Der vil være prøvetræning / udtagelse på de fleste af ROG´s TeamGym hold. Læs mere under det enkelte hold.
Gymnasterne udtages ud fra en helhedsvurdering, der bygger på udøverens nuværende gymnastiske niveau, undervisningsparathed samt udviklingspotentiale. Nye gymnaster er altid velkomne til prøvetræninger, hvor holdets trænere vurderer gymnasten ud fra ovenstående kriterier. Det er til en hver tid en træneropgave at afgøre, hvilket hold en gymnast passer bedst ind på, både ifbm. optagelse af nye gymnaster, men også løbende igennem sæsonen. Derfor hænder det, at gymnaster i løbet af en sæson omplaceres, da vi altid ønsker at opnå de bedste træningsmæssige betingelser for hver enkelt gymnast og hold.

Er du helt ny TeamGym-gymnast i ROG, bedes du kontakte administrationen, inden du tilmelder dig ét hold. Skriv til rog@rog.dk, så finder vi sammen det rigtige hold til dig.


Tilmelding

Alle gymnaster (såvel nuværende TeamGym gymnaster) skal tilmelde sig prøvetræningen / udtagelsen via ét EVENT på ROG´s hjemmeside (disse events vil senest vil blive oprettet i uge 27). Efter én uges træning (to-tre træninger pr. årgang) vil gymnasterne på Mini- og Juniorholdene få besked om, hvilket hold de skal træne sammen med de resterende to uger af udtagelsen.

Den 28. august 2023, er alle gymnaster blevet fordelt ud på ét hold. Instruktørerne henviser gymnasterne til de enkelte TeamGym hold, aspiranthold og evt. breddehold.
Du skal tilmelde sig det anviste hold for at kunne fortsætte med træningen i sæsonen 2023/2024.


Forventninger til konkurrencegymnaster

Som konkurrencegymnast i ROG stilles der krav til gymnasternes indstilling og motivation for at træne. Vi forventer, at gymnasten prioriterer træningerne højt - dvs. vælger træningerne til. Det forventes, at gymnasten kommer frisk til træning og med en lyst til at lære nyt og blive endnu bedre til de spring og momenter, der skal læres.


Forældre til konkurrencegymnaster

Som forældre til konkurrencegymnaster i ROG forventer vi, at I bakker jeres børn op i den daglige træning både i hallen og hjemme. Det forventes, at I støtter op om trænernes initiativer ifm. hjemmetræning, sociale arrangementer, stævner, m.m.


Kontingentet inkluderer

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen, konkurrencelicens, konkurrence- og administrationsgebyr, samt en forenings t-shirt til gymnasten (kun én pr. gymnast, uanset tilmelding til flere hold). Kontingentet kan betales i enten 1 eller 4 rater.

Kontingent t-shirten skal i sæson 2023/2024 bestilles mellem d. 1. oktober og 1. november på webshoppen. Bliver t-shirten ikke bestilt rettidigt vil medlemmet miste retten til at få den gratis.

Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. aflysninger i kontingentprisen.


Kontingentet inkluderer ikke

Der vil for de fleste hold komme yderligere udgifter til konkurrencedragt, træningsdragt, træningsweekender, sociale arrangementer, evt. overnatning ved konkurrencer og deltagelse ved andre konkurrencer end de obligatoriske. 


Konkurrencekalender 

Du kan finde alle TeamGym konkurrencer på GymDanmarks hjemmeside - klik her

Det forventes, at gymnasterne deltager i alle konkurrencer (vær opmærksom på, at det er forskelligt, hvilke konkurrencer de enkelte hold deltager i - læs mere under det enkelte hold).


Vigtige arrangementer

Forårsopvisning søndag d. 10. marts 2024.


Tilmeld/Læs mere - (5)

Rytmisk Sportsgymnastik (RSG)



Rytmisk Sportgymnastik

 

Rytmisk gymnastik &ndash ynde og æstetik
Hører du til dem, der har en naturlig lyst til at bevæge dig yndefyldt til musik, er rytmisk gymnastik helt sikkert noget for dig. Rytmisk gymnastik er en dansepræget gymnastikform, som udøves til musik. Den hører til blandt de smukkeste gymnastikdiscipliner, og der lægges stor vægt på femininitet og elegance &ndash og så er den kun for piger. De rytmiske serier laves med og uden håndredskaber. Som håndredskab bruges sjippetov, tøndebånd, bold, køller og vimpel. 

 

Stor smidighed kombineret med styrke

Rytmisk sportsgymnastik tager sit udspring i ballettens verden, da serierne, som gymnasterne udfører, er meget feminine, yndefulde og bærer præg af diverse bevægelser og øvelser fra ballet. Kendetegnene ved en rytmisk sportsgymnast er derfor først og fremmest smidighed, elegance og balance.


Derudover skal gymnasten også være meget stærk både fysisk og motorisk - finmotorisk såvel som grovmotorisk. Dette skal gymnasten bruge i sin udøvelse af disciplinen, da der også indgår svære øvelser og spring, som kræver meget kropsstyrke såvel som en komplet kropsbevidsthed og kropskontrol.

 

Kontingentet inkluderer

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen og en forenings t-shirt til gymnasten (kun én pr. gymnast, uanset tilmelding til flere hold). Kontingentet kan betales i enten 1 eller 4 rater.

Kontingent t-shirten skal i sæson 2023/2024 bestilles mellem d. 1. oktober og 1. november på webshoppen. Bliver t-shirten ikke bestilt rettidigt vil medlemmet miste retten til at få den gratis.

Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. aflysninger i kontingentprisen.

 

Konkurrencekalender 

Er du gymnast på et af eliteholdene, forventes det, at du deltager til alle konkurrencer. Du kan finde konkurrencedatoer på GymDanmark.dk

Eliteholdene er lukkede hold for udvalgte gymnaster. 


Vigtige arrangementer

Forårsopvisning søndag d. 10. marts 2024.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Parkour (P)


Parkour

 

Har du masser af energi, mangler udfordringer eller er du bare vild med seje parkour-tricks? Så er ét parkour hold i ROG helt sikkert noget for dig.

 

Motorisk grundtræning

Parkour er for både piger og drenge, begyndere og øvet. Vi øver de grundlæggende fysiske kompetencer som kravl, hop, hink, rul, løb og sving, og vi udfordrer og rykker vores grænser.

 

Fællesskab

Der lægges stor vægt på det sociale fælleskab - hvor vi respekterer og støtter hinanden. Alle får mulighed for at udvikle sig og udnytte deres potentiale - uanset startniveau. Grundpillerne på vores parkourhold er tryghed, fællesskab og udvikling. Der vil være fokus på god stemning og motiverende energi på tværs af niveauerne.

 

Træningens opbygning

Udøverne vil tilegne sig parkour-færdigheder gennem samarbejdsøvelser, lege og personlige udfordringer. Der vil være fokus på at træne grovmotorikken via legende brug af både inde- og uderum. Teknikken bag de mere avancerede parkourøvelser, vil blive introduceret i takt med den enkeltes udvikling.

 

Faciliteter

Vi har mange fede faciliteter til rådighed for alle vores parkourhold. Gymnastiksale med ribber, bomme, store måtter og diverse plintkasser står klar til brug på alle vores lokationer. Vi træner også udendørs på trapper, bænke, stativer, m.m.

 

Forventninger til forældre

  • Barnet har "løst" tøj på - til at bevæge sig i
  • Der er medbragt drikkedunk (spisning foregår på andre tidspunkter)
  • Trænernes regler ifm. at overvære træningen respekteres
  • Støt op om fællesskabet på holdet ved at deltage reglmæssigt til træning

 

Kontingentet inkluderer

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen og en forenings t-shirt til deltageren (kun én pr. deltager, uanset tilmelding til flere hold). 

Kontingent t-shirten skal i sæson 2023/2024 bestilles mellem d. 1. oktober og 1. november på webshoppen. Bliver t-shirten ikke bestilt rettidigt vil medlemmet miste retten til at få den gratis.

Kontingentet kan betales i enten 1 eller 4 rater.

Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. enkelte aflysninger i kontingentprisen.

 

Ekstra udgifter

Der kan evt. komme yderligere udgifter til sociale arrangementer.


Vigtige arrangementer

Forårsopvisning søndag d. 10. marts 2024.

Tilmeld/Læs mere - (5)

Voksen (Voks)



Voksen


Vi har hold for voksne i ROG. Tilmeld dig på normal vis for at deltage. Læs mere i beskrivelserne under de enkelte hold. 

 

Kontingentet inkluderer

Kontingentet dækker træning i hele sæsonen, en forenings t-shirt til deltageren (kun én pr. deltager, uanset tilmelding til flere hold) og et administrationsgebyr.

Der er taget højde for helligdage, skoleferier samt evt. aflysninger i kontingentprisen.


Kontingent t-shirten skal i sæson 2023/2024 bestilles mellem d. 1. oktober og 1. november på webshoppen. Bliver t-shirten ikke bestilt rettidigt vil medlemmet miste retten til at få den gratis.

 

Ekstra udgifter

Der kan evt. komme yderligere udgifter til sociale arrangementer.

 

Vigtige arrangementer

Forårsopvisning søndag d. 10. marts 2024.

Tilmeld/Læs mere - (7)

ROG KlubFrivillig (KLUB)

 

Sig ja - til ROG KlubFrivillig

I ROG lancerer vi nu ROG KlubFrivillig for at kunne realisere flere projekter og aktiviteter for vores medlemmer.

ROG KlubFrivillig er for alle, som har lyst til at give foreningen en hjælpende hånd. Om det blot er et par timers hjælp til stoleopsætning til vores forårsopvisning, som kontrollør i døren til Åben hal eller større udvalgs- eller bestyrelsesopgaver.

Hvad skal jeg lave?

Som medlem af ROG KlubFrivillig skriver vi til dig, når der er opgaver foreningen har brug for frivillige til. Du bidrager kun med det du har tid, lyst og mulighed for.

Eksempler på frivillige opgaver:

  • Bestyrelsesarbejde (fra få til mange timer om måneden)
  • Journalistik til Rødovre Lokal Nyt (ca. én artikel i kvartalet)
  • Billetkontrol til Åben hal i sommerferien (2 timer)
  • Mandkraft til løft af redskaber ind og ud af trailer til opvisninger/konkurrencer (1-3 timer)
  • Fotograf til forårsopvisningen (4-5 timer)
  • Oprydning/rengøring efter arrangementer (1-2 timer)
Hvis der er andre opgaver du gerne vil hjælpe ROG med, så er du også meget velkommen i ROG KlubFrivillig.
 

Fordelene ved at være medlem

Du bliver en del af et socialt fællesskab, som du får sjove og hyggelige timer sammen med hen over året.

Sådan kommer du med i ROG KlubFrivillig - det er helt gratis!

  1. Log på med med din profil
  2. Skriv gerne hvilke kompetencer du kan bidrage med eller hvilke opgaver/områder du vil hjælpe til med
  3. Vælg "GENNEMFØR TILMELDING" - det koster dig ikke noget
Tak for din tilmelding - vi glæder os til at møde dig!
Tilmeld/Læs mere - (1)

Passiv medlem (pass)

Bliv passiv medlem i ROG

Som passiv medlem bevarer du din anciennitet i foreningen, hvis du fx er på efterskole eller ude at rejse.

 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Støttemedlem (støtt)

 

Bliv støttemedlem i ROG

Som støttemedlem i ROG støtter du vores forening, og du kommer gratis ind til vores forårsopvisning sammen med 1 barn under 15 år.

Tilmeld/Læs mere - (1)
Hold i dag

Instagram