TEAMGYM EFTERÅRSCAMP 2019 (torsdag-fredag i uge 42)


Kære alle TeamGym gymnaster i alderen 8-16 år

Skal du bare være hjemme i efterårsferien og kede dig? Har du bare lyst til at springe rundt og hygge dig med de andre gymnaster fra ROG TeamGym?
Så skal du helt klart tilmelde dig ROGs TeamGym Efterårscamp 2019.
Campen bliver afholdt af nogle af vores super dygtige TeamGym trænere. 

TILMELD DIG CAMPEN HER


TORSDAG 17. OKTOBER
Vi mødes torsdag d. 17. oktober kl. 9, hvor vi starter dagen ud med at hilse på hinanden.
Torsdagen byder bl.a. på en masse fed gymnastik, forfriskning i form af snacks, frokost, aftensmad, en masse sjove lege og udfordringer.
Efter en lang og god dag, overnatter vi sammen i et af hallens lokaler.
Hvis man ikke har lyst til at overnatte sammen med os og helst vil hjem i sin egen seng, så er der selvfølgelig mulighed for det. Hvis man overnatter hjemme, er man velkommen til at mødes til morgenmad med os andre fredag morgen.

FREDAG 18. OKTOBER
Fredag står vi op og pakker vores ting sammen, da campen desværre slutter denne dag.
Fredagen kommer bl.a. til at byde på morgenmad, fed gymnastik, forfriskning, frokost og sidst men ikke mindst farvelkrammere.


Vi gør jer opmærksomme på, at alle TeamGym hold træner som normalt i efterårsferien, så vi tilpasser campen, så man stadig kan nå sin egen træning hhv. torsdag og fredag.

Vejledende pakkeliste:

  • Gymnastiktøj + drikkedunk

  • Evt. håndklæde

  • Toiletsager

  • Sovepose/dyne

  • Liggeunderlag/luftmadras

  • Praktiske sko og tøj til udendørs brug


Tilmeld jer senest 4. oktober. Der vil blive sendt program ud for campen ca. 5. oktober.
Vi glæder os til en super fed efterårscamp sammen med jer!
Hold i dag

Instagram