Sjov lørdag opvisning
Tidspunkt
21.03.2020 kl. 10.00 - 21.03.2020 kl. 16.30
Sted
Rødovre hallen, hal 4
Mødested
Dameomklædning hal 4 kl. 13.00
Beskrivelse

Sjov lørdag


Hej alle sammen

Lørdag d. 21. marts skal vi til opvisning i Rødovrehallen til endnu en Sjov Lørdag. Denne gang er det med vores færdige opvisning, og det bliver super fedt at kunne vise den frem.

Mette er kontaktperson på dette arrangement.


Tidsplan:

kl. 12.00 skal alle gymnaster møde omklædte og klar til selv at varme op og få prøvet alle sine spring på redskaberne. HUSK at der også vil være andre i hallen, så man vil være nødt til at stå en del i kø og gøre plads til andre. Vær derfor effektiv og få lavet jeres spring hurtigst muligt.

kl. 13.00 skal i have prøvet alle jeres spring og mødes inde i omklædningsrummet i hal 4. Her vil vi gennemgå opvisningen sammen, løbe den igennem og stille spørgsmål. (+ glimmer i hår)

kl. 14.00 OPVISNING

Efter opvisningen skal alle gymnaster fra opvisningsholdet deltage i den sidste del af Sjov Lørdag arrangementet. I skal stå på de forskellige redskaber, hvor i skal være behjælpelige med modtagning og motivation til sjovere spring og oplevelser.

kl. 16.00 pakker vi alle redskaberne sammen - alle hjælper.

kl. 16.20 regner vi med at være færdige, og i kan tage hjem.


Tøj og hår:
Man må gerne varme op og gå rundt i træningsdragten eller andet tøj med ROG logo på, dragten skal være indenunder. Hvis man har top, sports bh eller andet under dragten, skal det ikke være synligt. Underbukser sorte eller hudfarvet.

Håret skal sættes med franske fletninger i hver side og midterskilning - fletningerne samles i en lav hestehale. Hvem kan møde ind tidligere og hjælpe med at sætte hår?


Der vil blive lagt glimmer og forskelligt farvet bånd ude i omklædningsrummet. Båndet skal bindes rundt om maven, med sløjfe på ryggen og glimmeret skal i håret mellem de to fletninger. Dette skynder i jer bare ud og gør, når i har lavet jeres prøvespring. Alle skal have glimmer i håret og bånd om maven senest klokken 13.15.

Glimmeret skal sættes fast med hårspray, som i selv medbringer.


Er der nogle forældre eller gymnaster, som tænker at de har lidt ekstra overskud fra morgenstunden, som gerne vil tage noget kage, frugt, grøntsager eller andre snacks med til efter opvisningen? - skriv til Mette.


ROG